Delia vender hjem efter 30 år og bliver byens nye tandlæge

Til juni overtager Delia Holmberg Hanne Jørgensens tandlægeklinik på Torvet i Nexø. Hun har tidligere ejet to klinikker ovre og ser frem til igen at få foden under eget tandlægebor.

Torben Østergaard Møller

Forleden var Delia Holmberg på besøg i Hanne Jørgensens tandlægeklinik på Torvet i Nexø. Til juni, når hun træder ind på klinikken, vil den givetvis ligne sig selv, men noget vil ikke desto mindre være radikalt anderledes.

Til den tid vil klinikken således ikke længere tilhøre Hanne Jørgensen, men hende.

Hun har nemlig købt den.

Delia Holmberg er født i 1970 og er opvokset i Rønne, hvor hendes forældre også stadig bor. Lige efter gymnasiet omkring 1990 rykkede hun over og læste medicin i København, men fandt undervejs ud af, at det alligevel ikke lige var hende og skiftede over til tandlægestudiet, som hun afsluttede for cirka 20 år siden.

– Og jeg har indtil for to år siden altid boet i København, siger hun.

– Men for to år siden solgte jeg de to klinikker, jeg havde – en i Vordingborg og en i Stege, som jeg havde pendlet frem og tilbage til igennem alle årene. Men det var jeg i første omgang blevet træt af og tænkte, at jeg ville lidt tættere på. Samtidig mødte jeg også min forlovede og kommende mand, som var begyndt at arbejde hos mig i Vordingborg, da jeg købte hans kartotek op, fordi han også havde haft en klinik, hvor han havde arbejdet i 30 år.

– Så blev vi bare møgforelskede, og det var så skønt, så jeg solgte min lejlighed på Frederiksberg, og vi købte et hus sammen på Møn. Jeg tænkte, at så sælger jeg også klinikkerne, men så skulle jeg jo også finde ud af, hvad jeg så ville. Jeg kunne mærke, at jeg ikke bare skulle fortsætte som almindelig ansat på mine tidligere klinikker, som jeg nåede at være et par år efter salget. Det er svært, når man har bygget en klinik op at sælge og så bare være ansat, måtte jeg konstatere, for jeg var ikke rigtig glad. Jeg kunne mærke, at jeg skulle have mit eget.

Den rigtige beslutning

Hvorfor valgte du overhovedet at sælge?

– Der var mange grunde. Jeg kunne mærke, at jeg trængte til at prøve noget andet, og jeg havde også på et tidspunkt nogle skulderproblemer, som heldigvis blev løst med en operation, og det går rigtig godt. Men der var en periode, hvor jeg ikke var klar over, om jeg overhovedet kunne vende tilbage som tandlæge. Det bidrog til mine overvejelser i forhold til at sælge. Men da jeg var hjemme hos mine forældre i julen, havde jeg jo godt hørt om, at Hannes klinik var til salg, og så kørte min søster og jeg ned og så på den. Altså, kiggede lidt ind gennem vinduerne, gik om i gården og kiggede og så videre, og da vi kom tilbage, sagde jeg til mine forældre: "Det ser slet ikke så tosset ud, måske er det dét, jeg skal!?". Jeg kunne mærke, at det var jeg nødt til at undersøge.

Som sagt så gjort. Delia Holmberg kontaktede mægleren og var et par måneder senere på besøg på klinikken.

– Og så kunne jeg bare mærke, at det var det helt rigtige. Det var fuldstændig det, jeg skulle! Det var simpelthen den rigtige beslutning at tage, siger hun.

Og hvad med din tilkommende?

– Jamen, det er planen, at han på et tidspunkt også kommer. Men der er nogle hensyn, han gerne vil tage, for han har jo haft sine patienter gennem 30 år, han er en holdspiller, så han vil gerne afslutte tingene på en ordentlig måde. Det må komme henad vejen.

Spørgsmålet er naturligvis også, hvor meget arbejde klinikken her i Nexø kan generere, eftersom det har været en enmandspraksis.

– Det skal bygges stille og roligt op, siger Delia Holmberg.

Hanne Jørgensen har mellem to og tre tusind patienter, fortæller hun og siger:

– En almindelig god praksis har i størrelsesordenen 1.000 patienter.

Så er der vel nok til både dig og din tilkommende, Delia?

– Ja, det tror jeg da også, der er.

Hanne Jørgensen:

– Jeg tror heller ikke, det bliver noget problem, for vi afviser også mange patienter.

Delia Holmberg og hendes forlovede er allerede tæt på at have købt et hus i Rønne nær hendes forældre.

– Og så er der nogle, der spørger "jamen, hvad med køreturen til Nexø?", haha, ler hun.

– Der er mange, der synes, det er langt, men for os er det bare lige rundt om hjørnet, jeg har jo været vant til gennem mange år at køre meget længere til og fra arbejde, for det har været over en time hver vej. Lige nu bor jeg på Møn og kører til Vordingborg, og det er også nogenlunde samme afstand, som vi får her. Rent faktisk elsker jeg den tur – så tager man lige en kop kaffe med i bilen, hører noget god radio og så videre.

God stemning

Denne dag har hun hilst på sit kommende personale – Lone og Sussie, som er klinikassistenter, Dorthe, som er receptionist, og Katrine, som er nyansat tandplejer – over en lille frokost.

– De har været spændte på at møde mig, og jeg har været lige så spændt på at møde dem, for nu skal vi jo snart arbejde sammen, siger hun.

Hvordan har det så været?

– Vi har lige spist frokost, og jeg kan bare føle, at der er en rigtig god stemning her.

De er vel også glade for, at der kommer nogen og overtager, så klinikken kan køre videre?

– Det virker det bestemt som, og det føles som et sted, hvor folk holder af hinanden og hjælper hinanden, siger Delia Holmberg, som er helt klar til at overtage klinikken den 1. juni.

– Men det er faktisk også min plan at kigge ind inden, så det ikke bliver en helt brat overgang, tilføjer hun.

Dén er Hanne Jørgensen med på:

– Jeg har også en masse, jeg skal være færdig med, siger hun.

Således bidrager en relativt ny lov til en masse bøvl i forbindelse med ejerskifte, forklarer hun.

– I gamle dage købte man bare kartoteket af den tidligere tandlæge, men nu skal jeg sende sms'er, maile eller ringe til samtlige mine patienter, som skal give positivt samtykke for at blive overført til Delia. Ellers må hun ikke læse journalerne, og alle, der ikke svarer mig, skal jeg rykke tre gange, og når det kommer til de patienter, som jeg slet ikke kan få fat på, og som ikke flytter til en anden tandlæge, skal jeg samle deres journaler og sende dem til embedslægen, siger Hanne Jørgensen.

Og ser helt træt ud alene ved tanken om det bureaukrati.