Cphbusiness holder skansen på Bornholm

NOTITS | ERHVERV | Onsdag 5. juli 2023 • 15:38
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | ERHVERV | Onsdag 5. juli 2023 • 15:38

Udviklingschef Ann-Sofi Markussen fra Cphbusiness på Bornholm er glad for, at erhvervsakademiet opnår det samme antal ansøgere til uddannelserne datamatiker og serviceøkonom som i 2021.

Ved kvote 1-ansøgningsfristen onsdag klokken 12.00 havde i alt 19 potentielle studerende søgt ind på de videregående uddannelser datamatiker og serviceøkonom på Cphbusiness på Bornholm som førsteprioritet.

Erhvervsakademiet har modtaget 12 førsteprioritetsansøgninger til erhvervsakademiuddannelsen datamatiker og syv førsteprioritetsansøgninger til erhvervsakademiuddannelsen serviceøkonom.

– Søgningen ser fin ud, og vi er glade for, at vi holder niveauet fra 2021. Vi ser frem til at tage imod vores nye studerende efter sommerferien og har stadig ledige pladser, så der er plads til flere, siger udviklingschef Ann-Sofi Markussen fra Cphbusiness på Bornholm.

I 2021, hvor potentielle studerende senest havde mulighed for at søge ind på de to uddannelser ved sommeroptaget, havde ni ansøgere datamatiker som førsteprioritet og syv ansøgere serviceøkonom som førsteprioritet. I alt 16 førsteprioritetsansøgninger.

 

Historik over ansøgninger

Erhvervsakademiuddannelsen datamatiker:
5. juli 2023 12 førsteprioritetsansøgninger og 13 ansøgninger i alt
5. juli 2021: 9 førsteprioritetsansøgninger og 11 ansøgninger i alt

Erhvervsakademiuddannelsen serviceøkonom:
5. juli 2023: 7 førsteprioritetsansøgninger og 9 ansøgninger i alt
5. juli 2021: 7 førsteprioritetsansøgninger og 9 ansøgninger i alt



FÅ ABONNEMENT