Flere årsager
Årsagerne er ifølge mailen fra Campus' direktør blandt andet lavere søgning til ungdomsuddannelser og erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 end budgetteret, stigende lønomkostninger og højere energipriser.
Derudover er antallet af elever, der kommer ind på grundforløb to udefra, blevet halveret i forhold til optaget i 2023. Samtidig er uddannelsesforløbet "Din Vej" blevet aflyst på grund af manglende elever til forløbet. EU-projektet "Uddannelsesbroen Bornholm" er også blevet forsinket, da det afventer godkendelse i Erhvervsministeriet.
– Vi har vendt og drejet hver en budgetpost, men sandheden er, at vi allerede har prioriteret hårdt gennem de senere år, og på den baggrund er der desværre ikke andre muligheder tilbage end at tilpasse lønomkostningerne, skriver Inge Prip