Campusdirektør: Derfor skal vi spare

Fem stillinger er allerede blevet nedlagt. Nu skal Campus Bornholm skære ned med yderligere cirka 12 årsværk. En del af årsagen er, at færre har søgt om at blive optaget på en ungdomsuddannelse på Bornholm, siger direktøren.

Et uheldigt sammenfald af forskellige forhold er årsagen til, at Campus Bornholm nu skal skære i medarbejderstaben med cirka 12 årsværk. Det siger direktør Inge Prip.

– Det korte af det lange er, at der er stigende omkostninger og faldende indtægter i 2024. Derfor bliver det ret omfattende, siger direktøren for Campus.

Samlet set er der en negativ afvigelse fra budgettet på omkring fem millioner kroner i indeværende år.

Nedskæringerne kommer efter en vinter, hvor der i forvejen er blevet nedlagt fem stillinger på de gymnasiale uddannelser. To blev afskediget og tre stillinger blev nedlagt ved det, Inge Prip kalder naturlig afgang.

– Det gjorde vi, fordi der var et større frafald, end vi havde regnet med – og plejer at se – på de gymnasiale uddannelser.

Færre har søgt ind

Nu ved Campus Bornholm imidlertid, hvor mange der har ansøgt om at starte på uddannelsesinstitutionen. Det er blandt i disse tal, en del af forklaringen på nedskæringerne skal findes.

Inge Prip fortæller, at skolen blandt andet lægger sit budget efter, hvor mange elever, der forlader de bornholmske grundskoler. For 2024-budgettet har man regnet med, at flere – eller i hvert fald det samme – antal elever vil forlade grundskolerne i 2024 som i 2023.

– Det er et meget vigtigt pejlemærke for os, at vi ved, at omkring 60 procent søger ind på de gymnasiale uddannelser, ligesom at det sidste år var 23 procent, der søgte ind på en erhvervsuddannelse, siger Inge Prip.

– Dét mønster er anderledes i år. Selvom der er det samme antal elever, der forlader grundskolen, så er der færre – ser det ud til, og det er min vurdering – afgangselever, der søger ind på en ungdomsuddannelse på Bornholm i år end sidste år, fortæller Inge Prip videre.

Samlet set har 35 færre årselever søgt ind på Campus Bornholms uddannelser end man har budgetteret med. 31 færre har søgt STX. Syv færre har søgt HTX.

– Især søgningen til STX er kommet meget bag på os. Det er også kommet bag på os, at der er et fald på HTX, da vi har gjort meget for at gøre opmærksom på HTX. Vi har brugt mange læretimer på at gå ud i grundskolen og undervise, så eleverne kan se, hvad man laver på en HTX, siger Inge Prip.

Det koster det

Den mindre søgning på de gymnasiale uddannelser mister Campus Bornholm 1,3 millioner kroner på, fortæller hun.

Samtidig er antallet af voksne, der kommer direkte ind på erhvervsuddannelsernes grundforløb to i januar 2024 blevet halveret i forhold til optaget i januar 2023, hvilket også har påvirket budgettet negativt.

Omvendt er der sket det, at flere har søgt ind på erhvervsuddannelserne. På landsplan taler man om et stigning på 0,5 procent. Men på Bornholm er der tale om et andet billede.

– Her er der en noget større stigning, hvor teknologi-, byggeri- og transportuddannelserne bugner. Her har 17 mere, end vi havde forudset søgt ind, fortæller Inge Prip.

På bundlinjen er billedet dog faldende indtægter og stigende omkostninger. Af andre ting, end førnævnte, fortæller Inge Prip om stigende lønomkostninger for 2,4 millioner kroner, man ikke havde budgetteret med. Højere energipriser end ventet betyder, at Campus Bornholm skal hente 400.000 kroner mere end budgetteret. Uddannelsesvejledningsprojektet Din Vej er blevet aflyst på grund af manglende elever. Det koster 250.000 kroner. Og så er projektet Uddannelsesbroen Bornholm forsinket – det mister Campus Bornholm 300.000 kroner på.

Sparer på alle områder

Ingen områder er hellige, når ledelsen frem mod den 3. april skal beslutte, hvilke medarbejdere, der skal opsiges. Det betyder, at det tekniske og administrative personale også står for skud.

– Vi kommer til at spare på alle områder, siger Inge Prip.

Men når der nu bliver skåret 12 årsværk af medarbejderstaben på Campus Bornholm, er det dog ikke ensbetydende med, at direktøren i dag med sikkerhed kan sige, at man så også mister indtægter for præcis 12 stillinger.

– Men vi kigger også på, at der i 2025 mangler elever. Hvis ikke de er der i 1.g er de der heller ikke i 2.g og 3.g, siger Inge Prip.

– Det, vi gør nu, er, at vi ikke bare tilpasser antallet af lærere. Det er en samlet organisation, der bliver tilpasset til, at fremtiden formentlig ser lidt anderledes ud. Vi tilpasser organisationen, så den er klar til at imødegå faldende søgning i årene fremover, fortæller Inge Prip.

– Jeg tror, der kommer til at ske ting. Jeg tror også, at vi kommer til at udvikle en ny elektrikeruddannelse, som snart bliver udbudt. Der kommer nye ting til, og så er der ting, vi ikke kan opretholde på Bornholm, fordi vi ikke har elever nok.

Direktøren tror samtidig ikke, Campus Bornholm bliver en markant anderledes uddannelsesinstitution i fremtiden, for udbuddet bliver 'stort set' det samme som nu.

– Men det er klart, at når der er færre elever, er der færre stillinger omkring undervisningen – og ikke bare i klasserne. Færre elever kan ikke finansiere den organisation, vi har i dag. Det er vigtigt, at vi hele tiden værner om, at kvaliteten i undervisningen er god, siger Inge Prip.

'Meget trist situation'

Tidende har bedt flere tillidsrepræsentanter på Campus Bornholm om en kommentar til direktørens udmelding.

Flere oplyser, at de på nuværende tidspunkt ikke har nogen kommentarer, mens andre ikke er vendt tilbage inden avisens deadline.

Christian Christiansen, der er tillidsrepræsentant for HF og VUC i Gymnasielærernes Fagforening, er vendt tilbage med følgende kommentar:

 – Jeg har ikke så mange kommentarer ud over, at det er en meget trist situation. Blandt andet fordi vi på det gymnasiale område tilbage i december 2023 også havde personaletilpasninger. Min opfattelse er, at hvis der i fremtiden fortsat skal være et godt uddannelsestilbud til de unge på Bornholm, har Campus Bornholm behov for et øget økonomisk tilskud fra staten.