Både bestyrelsesmedlemmerne og suppleanterne skal findes blandt kunderne, som dermed får indflydelse på driften og udviklingen i selskaberne. De nuværende forbrugermedlemmer er Kasper Westh og Kristian Goertz.
For at stille op skal man være over 18 år og have 10 forbrugere i Bornholms Vand og/eller Bornholms Spildevand som stillere.
Sidste frist for at melde sit kandidatur er den 28. oktober. Valget gennemføres elektronisk fra den 24. november til den 12. december. De to kandidater med flest stemmer bliver bestyrelsesmedlemmer, mens nummer tre og fire bliver suppleanter. De nyvalgte indtræder ved førstkommende generalforsamling og vælges for en periode på fire år.