Gravgaard: Optimér forretningen Folkemødet

Folkemødet er en kæmpe gave – men det er på tide, at vi selv får en større del af den.

Der findes næppe nogen større nyskabelse i Bornholms nyere historie end Folkemødet. På lidt over et årti er Allinge blevet symbolet på demokratiets fest, på dialog, debat og dansk selvforståelse. Det er en bedrift uden sidestykke, at over 50.000 mennesker hvert år valfarter til vores ø for at hylde samtalen, idéerne og hinanden - og deres interesser. Det er en pragtfuld fortælling – og det er Bornholm, der bærer den.

Men når Center for Regional- og Turismeforskning nu regner på, hvad festen efterlader i den kommunale kasse, bliver regnestykket mindre festligt. Når alt er talt med – fra overnatninger og handel til ansatte og skatter – står Bornholms Regionskommune tilbage med en effekt på blot fem millioner kroner. Det er positivt, at kommunen ikke har underskud på arrangementet. Men det er ærligt talt for lidt, når 50.000 mennesker bruger en lille uge her, flyver ind, sejler ud, spiser, drikker og sover i det bornholmske.

Folkemødet har gjort det rigtige: De er oprettet som en uafhængig forening, der driver sig selv. Men når foreningen holder sine regnskaber hemmelige og sammensætter sit eget hold, står Bornholm uden nævneværdig indflydelse på den forretning, der fylder vores havn, gader og himmel. Det er en paradoksal konstruktion – for uden Bornholm intet Folkemøde.

Kommunen og de lokale aktører burde tage mere aktivt del i at sikre, at værdien af Folkemødet også lander, hvor udgifterne til at drive Allinge og Bornholm bæres. Et oplagt skridt er en turismeskat på overnatninger, som kan sikre midler til drift, affald, trafik og infrastruktur. Et andet er en folkemødemoms på mad- og drikkesalg i Allinge. Den sidste dimension er de mange vip-arrangementer, private events og lukkede gårde, hvor Michelin-kokke flyves ind og champagneglas klirrer og skaber store omsætninger uden lokalt afkast. Den form for eksklusivitet bør give et bidrag tilbage til fællesskabet. Bornholms bør spille en rolle i den eksklusive fest.

Det er på tide at tænke mere forretning – ikke for at gøre Folkemødet mindre folkeligt, men for at sikre, at succesen også bliver Bornholms. Hvis vi formår at få bare en smule mere ud af hver Folkemødegæst, kan arrangementet ikke blot være en demokratisk fest, men også en økonomisk støtte.

Og så må vi tage fat på den helt konkrete udfordring: de tårnhøje priser på overnatning. Når hotelværelser og sommerhuse presses til det urimelige, svækkes Folkemødets åbne ånd. Her skal foreningen, som den også er i gang med, katalyser nye former for overnatning – hotelskibe, glamping-telte, pavilloner og fleksible løsninger, så flere kan deltage.

Folkemødet er en dundrende succes – en gave til demokratiet og til Bornholm. Men hvis ikke vi lærer at tage vare på værdien, risikerer vi, at festen først og fremmest bliver en gevinst for alle andre. Bornholm skal ikke blot lægge jord til samtalen, der genererer op til 230 millioner. Vi skal også høste lidt af de gode afgrøder.