'Bornholmske fiskere har lidt i nogle år, og nu får de så dødsstødet'

De bornholmske fiskeres formand har svært ved at få øje på fiskere på Bornholm, som kan overleve EU's nye kvoteaftale.

Fremtidsudsigterne for bornholmsk fiskeri er sorte. Faktisk tvivler formand Thomas Thomsen fra Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening på, at der er en fremtid for erhvervet i Østersøen, efter den kvoteaftale EU's fiskeriministre blev enige om tirsdag.

– Jeg har svært ved at få øje på, hvem der kan overleve det her som stationær fisker på Bornholm, siger han til Tidende.

I den vestlige del af Østersøen må der ifølge aftalen fanges 489 ton torsk næste år. Det er en reduktion på 88 procent. EU-Kommissionen havde lagt op til 92 procent, men for de lokale fiskere gør det reelt ingen forskel, siger deres formand.

– Om det er 92 eller 88, er fuldstændig ligegyldigt. Alt over 50 procent er en katastrofe for fiskeriet, siger Thomas Thomsen.

Ifølge ham har torskefiskerne været hårdt ramt i nogle år. I 2019 lukkede torskefiskeriet fuldstændig om sommeren og resten af året, og i 2020 og 2021 har der været små kvoter og restriktive forhold i den østlige del af Østersøen.

– Der hvor vi har været ramt, det er at område 24 mellem Bornholm og Gedser, som hører med til den vestlige østersø. Der kunne være en komponent af østtorsk, der svømmede derind, så der måtte man kun have 40 procent torsk imellem. Så bornholmske fiskere har lidt i nogle år, og nu får de så dødsstødet, lyder det fra fiskerformanden.

Inde i sælområdet

Nogle fiskere har kunnet drive laksefiskeri i stedet for torskefiskeri, men den mulighed forsvinder også med den nye kvoteaftale, vurderer Bornholms og Christiansøs Fiskeriforenings formand.

– Jeg ved godt, der er en kvote, men den skal fiskes inden for fire mil fra basislinjen, og det bliver vist et begrænset laksefiskeri. Hvor mange laks er der så tæt ved land, og hvis man er heldig at fange nogle laks, så er man inde i sælområdet. Laksefiskeriet fylder meget, meget lidt i det samlede danske fiskeri, det er promiller, vi snakker om, men for de mennesker, der er beskæftiget med det, er det enormt vigtigt, siger han.

Basislinjen er en linje langs en kyst, hvorfra en stats maritime zoner og territorialfarvand beregnes.

I aftalen er der skruet op for rødspættekvoten, men det hjælper ikke rigtig fiskerne, siger formanden. For det første er det svært at fange rødspætter uden at fange torsk, og for det andet kan det være svært at afsætte fangsten, vurderer han.

– Er der nogen, der kan købe det? Hvis en fisker en dag fanger 10 kasser rødspætter, skal han så køre rundt på hele Bornholm og sælge en plastikpose her og en plastikpose der? Det kan man jo ikke, siger Thomas Thomsen.

Flere penge til ophugning

De lokale fiskeres formand fisker selv fra jyske havne. Det er der flere bornholmske fiskere, der gør, men det er ikke en mulighed for de fiskere, der er tilbage på Bornholm.

– Jeg tror, de holder op. De bornholmske fiskere, som kan søge væk, de er allerede væk og fisker i dag. Men det havde da været skønt, hvis vi kunne drive fiskeri på Bornholm et kvartal eller to om året, så vi kunne være lidt hjemme ved familien også, siger Thomas Thomsen.

Hans vurdering er, at der er 15-20 mindre både, der er ved Bornholm hele året rundt.

– Ud af dem er der vel kun et par, som lever udelukkende af fiskeri. De andre har noget supplerende indkomst, men de har jo stadigvæk en indkomst fra fiskeriet, og den forsvinder nu, siger han.

En vej ud af erhvervet er en ophugningsordning. På Christiansborg taler et flertal om en pulje på 25 millioner kroner, og Thomas Thomsen har en klar opfordring til politikerne.

– De må smutte over i Finansministeriet og finde nogle flere penge, for det her rækker ingen steder. Det er ikke sådan, at folk skal ud og købe nye biler og have swimmingpools hjemme i haven eller noget som helst. Det er bare, så de kan komme ud med skindet på næsen og blive omskolet, eller hvad de nu skal, så de kan komme videre i deres liv. Det er det, vi beder om, siger han.