Billedet er taget i et sommerhusområde, men Jens Hjul-Nielsen siger:
– Det er cirka sådan, affaldsøerne kommer til at tage sig ud. Der kan måske blive tale om lidt forskellige beklædninger og andre låg, men der er ikke noget, der vil afvige væsentligt fra det, man ser på billedet.
Gravet ned
Man kan godt tænke, at sådan en ø ikke vil pynte i den indre by?
– Det ved jeg ikke, hvad jeg skal sige til. Smag og behag er jo forskellig. Du kan da have ret i, at der nok vil være en del, der ikke synes, de lige passer ind, det ville ikke overraske mig, men vi skal jo kunne aflevere og få hentet vores affald. Der er sikkert også nogle, der vil sige, at i de små gader i den indre by ser det faktisk ikke pænt ud, at der holder biler, men folk, der bor der, vil jo gerne kunne parkere. Eller nogle kan måske ikke lide lygtepælene, brandhanerne, vejskiltene eller andet gadeinventar, konstaterer Bofa-direktøren.