– Situationen med ledige pladser er uvant for os, men den er kun midlertidig og kan være en effekt relateret til covid-19 og de lange perioder med nedlukning. Der var for eksempel i 2021 perioder, hvor det ikke var muligt at få køreundervisning og komme til teori- og køreprøver, fortsætter Allan Stenbye.
Forsvarets Dag
Derfor kan der være mange unge på Bornholm, som nu venter på at det bliver deres tur til at blive indkaldt til sessionsbehandling på Forsvarets Dag, fordi de gerne vil ind til Beredskabsstyrelsen, oplyser Allan Stenbye.
– Til dem vil jeg gerne sende budskabet om, at der faktisk er plads nu, og at man blot skal kontakte Forsvarets Dag for at komme med, når Forsvarets Dag gennemføres på Bornholm i begyndelsen af oktober, opfordrer Allan Stenbye.
Når der er åbent hus lørdag vil alle værnepligtige, beredskabskonstabler og befalingsmænd tage imod og vise såvel stort som småt fra den redningsspecialistuddannelse, man får under sin ni måneders værnepligtstjeneste i Beredskabsstyrelsen.