Beof tjener styrtende på el: Skal komme bornholmerne til gode

Bornholms Energi og Forsyning havde i første halvår et overskud på cirka 35 millioner kroner i datterselskabet, der producerer el. Siden da er markedspriserne kun steget. I bestyrelsen prioriteres det at give pengene tilbage til kunderne, og hvordan det kan ske på den mest rimelige måde. Midlerne skal både gå til at dæmpe forbrugernes energiudgifter og Bornholms udvikling på lang sigt, fortæller administrerende direktør Claus Andersen.

Det er gået de færrestes næse forbi, at strømmen er blevet dyr. I denne uge offentliggjorde Bornholms Energi og Forsyning, Beof, prisstigninger fra 1. oktober på cirka 70 procent for kunder, der har fastlåste priser et kvartal ad gangen. Samtidig har Beof besluttet at fjerne avancen på salg af strøm, og et eventuelt overskud i 2022 vil ved årets afslutning blive returneret til selskabets elkunder.

Disse bemærkelsesværdige beslutninger er en konsekvens af de stigende priser, som alle med variable abonnementer og timevis afregning har opdaget for længst.

For Beof har mønten imidlertid også en anden side. Hvis ”plat”-siden er de 1.000 kroner ekstra om måneden, som en gennemsnitlig kunde skal forvente at lægge oven på elregningen, så er ”krone” produktionspriserne på el, som begyndte at gå i vejret i sommeren 2021 og har fortsat sin himmelflugt de seneste måneder.

Kronede dage

Beofs administrerende direktør Claus Andersen lægger ikke skjul på, at datterselskabet Bornholms El-Produktion tjener masser af penge for øjeblikket, og den kommunalt ejede energikoncerns nye bestyrelse har drøftet, hvad der skal gøres med millionerne.

– Vi er på alle mulige måder optaget af at hjælpe forbrugerne så meget som muligt. Det er en ekstraordinær indtægt, som vi på ingen måder har budgetteret med, så vi gør os tanker om, hvordan vi kan gøre så meget gavn som muligt for bornholmerne med de midler, siger Claus Andersen til Tidende.

Hvad er forventningerne til den ekstraordinære indtægts størrelse? Altså overskuddet i Bornholms El-Produktion i år?

– Det er simpelthen for tidligt at sige, lyder det fra direktøren, primært med henvisning til den ventede EU-politiske beslutning om at indføre beskatning af energiselskaber.

Har I ikke en halvårsstatus fra selskabet?

– Jo, der havde vi et plus på omkring 35 millioner kroner. Det er usikkert, hvad resultatet bliver for hele året, fordi nogle af indgrebene fra EU-Kommissionen kommer til at påvirke indtjeningen sidst på året. Men det bliver et betydeligt og uventet overskud, siger Claus Andersen.

Elpriserne er steget yderligere i tredje kvartal, så det forekommer ikke logisk, at indtjeningen fra produktion af strøm på kraftværket eller fra Beofs vindmøller skulle være blevet lavere på denne side af sommeren. Sidste år opnåede elproduktionsselskabet et overskud på 22,2 millioner kroner, og forklaringen på det usædvanlige resultat var ligesom i år de forhøjede priser på spotmarkedet for el - altså salget af strøm til el-børsen.

Hjælp til fjernvarme og el

Beof vil bruge indtægterne til at afdæmpe de økonomiske konsekvenser hos forbrugerne, siger Claus Andersen, men det er ikke så enkelt endda.

– Det er jo alle bornholmere, der betaler nogle meget, meget høje elpriser i øjeblikket. Derfor er vi optaget af, hvordan vi – såfremt vi vil sende penge tilbage til forbrugerne – kan gøre det, så vi rammer så mange som muligt, fortæller direktøren og skitserer dilemmaet.

– Problemet er, at hvis vi gør det via Bornholms El-produktion og regningen til Rønne Vand og Varme, så er det cirka hver tredje bornholmer, man rammer. Hvis vi gør det via Bornholms Varme A/S (Beofs fjernvarmeselskab), er det cirka en tredjedel af bornholmerne, og hvis man gør det via Bornholms Energi (Beofs elhandelsselskab, der netop har hævet priserne og samtidig annulleret avancen), er det måske 80-90 procent af forbrugerne, siger han.

Indtil videre har Beofs bestyrelse besluttet, at Bornholms Energi ikke skal have et overskud i 2022.

– Det, vi har besluttet på nuværende tidspunkt, er, at vi ikke vil tjene penge på vores elhandelsforretning. Vi budgetterer normalt med et overskud, men vores bestyrelse har besluttet, at vi i år vil have et nulresultat. Det vil sige, at de penge, der måtte være i overskud ved årets udgang, vil vi sende tilbage til forbrugerne, forklarer Claus Andersen.

Tilbagebetaling forude

Den nyhed meldte Beof ud i forbindelse med annonceringen af prisstigningerne, men det er værd at bemærke, at høje elpriser ikke nødvendigvis gør handel med el til en gylden forretning. Trods et historisk højt prisniveau i 2021 kom Bornholms Energi ud af året med et underskud på godt en million kroner. Ifølge direktøren havde Bornholms Energi dog kurs mod et overskud på 7,5 millioner kroner halvvejs inde i 2022. Elmarkedet er liberaliseret, og det indebærer, at elkunder over hele landet kan vælge at købe deres strøm hos Bornholms Energi, ligesom bornholmere kan vælge andre leverandører, og det begrænser Beofs handlerum for at reducere taksterne, understreger Claus Andersen.

– Hvis vi satte kilowatt-time-prisen ned, ville hele landet komme over til os for at blive kunder, og så kan den rabat, man troede var på 7,5 millioner, hurtigt blive til 70 millioner.

Polstring før store omvæltninger

Energikoncernen, der har været tynget økonomisk i årevis og havde begrænset handlerum indtil salget af det bornholmske elnet i 2021, planlægger også at bruge el-overskuddet til udviklingsprojekter.

– Når vi har en ekstraordinær indtægt, skal man jo tænke over, hvad der skal ske med de midler. Jeg synes jo, at den bedste anvendelse er, at de kommer bornholmerne til gode. Det kan man gøre ved på den korte bane at sætte andre priser ned. Men der er jo også et behov for at tænke langsigtet, og noget af det, vi ved, er, at energiøen kommer til at få nogle afgørende konsekvenser for værket. Så vi har kigget på, hvad der er fremtiden for værket og de 35 arbejdspladser.

Claus Andersen fortæller, at Beof har særligt fokus på kraftværkets rolle som balanceleverandør til hele elnettet. I dag udfylder Beof den rolle ved at brænde diesel af, men i fremtiden skal der tænkes grønt.

– Det med at levere balance til elnettet enten nationalt eller lokalt på Bornholm – men med noget andet end olie og diesel – dét kommer vi til at investere i.

Claus Andersen forklarer, at Beof vil satse på lagring af energi, som kan blive frigivet, når den vedvarende energiproduktion fra vind og sol er lav. Hvilke teknologier der skal bringes i spil, er for tidligt at sige, men den administrerende direktør nævner batterier, store vanddamme og lagring af sten som nogle mulighederne, der også kan bestå af nyudviklede teknologier.

– Hvordan man kan lagre vedvarende energi, når der er masser af den, og køre energien den anden vej, når der er mangel på den, tror jeg, at der kan være nogle spændende muligheder i for Bornholms El-Produktion. Og det kan være med til at fastholde aktivitet og arbejdspladser på den lange bane, samtidig med at vi kan komme videre med den grønne omstilling.

Der er ikke udsigt til, at 2023 kan blive lige så indbringende for el-producenter, der har lukreret på, at den udfordrede gasproduktion har presset elpriserne op på hele markedet. Gevinsten er blevet mulig, fordi det er den dyreste nødvendige enhed, som i et stort geografisk område på tværs af lande fastsætter priserne. Det vil EU-Kommissionen gerne lave om, men det vil tidligst ske et godt stykke inde i 2023. Til gengæld er der en særbeskatning på vej, som vil få betydning for Beof.

– Vi har været meget optaget af ekstrabeskatning til energiselskaber og indtjeningsloftet, der formentlig bliver vedtaget på fredag i Europa-kommissionen. Loftet bliver på cirka 1.350 kroner per MWh. Så selvom prisen lige nu ude i markedet skulle være 7.000 kroner, vil Bornholms El-Produktion kun få 1.350 kroner, siger direktøren.

Den seneste tids usikkerhed om, hvordan beskatningen strikkes sammen, har fået Beof til at vente med nogle beslutninger. Der var en frygt for, at skatten skulle beregnes bagudrettet, men det tegner ikke til at blive tilfældet, oplyser Claus Andersen.