Batterier er Nordsveriges svar på Bornholms havvindmøller

Bornholm kan tage ved lære af et batteriboom, der har fået Skellefteå til at vokse eksplosivt på blot en håndfuld år. Boligpriserne er fordoblet på tre år, og lokale skoler har særdeles travlt med at opkvalificere folk på kurser, der er skræddersyet til job på batterifabrikken Northvolt.

Når Bornholm bliver knudepunkt for energi i Østersøen, forventes mange hundrede mennesker at skulle ansættes – måske bliver tallet i tusinder, hvis planer om større havvindmølleparker, elektrolyseanlæg og brintrørledninger også realiseres.

For at forberede sig på, hvad der er i vente på det lokale arbejdsmarked, havde arrangørerne af Baltic Energy Island Summit inviteret Tore Karlsson, som er uddannelseskoordinator på erhvervsskolen VUX i Skellefteå, der ligger 750 kilometer nord for Stockholm nær enden af Den Botniske Bugt. Byen er på få år som forvandlet. Det skyldes ene og alene en enkelt virksomhed, Northvolt, en kæmpemæssig batterifabrik, der skal beskæftige 5.500 mand, når den i 2023 er færdigbygget.

– Der vil være et før- og et efter-Skellefteå. I kommer måske til at opleve det samme, så forbered jer på det, sagde uddannelseslederen på konferencen i tirsdags.

Det er fem år siden, opførelsen af fabrikken tog sin begyndelse, og batterieventyret satte hurtigt sit præg på byen. I 2022 voksede befolkningstallet med 1.009 personer, og prognoserne peger kun mod hurtigere befolkningstilvækst, i takt med at batterifabrikken vokser og genererer flere job hos underleverandører og i lokalsamfundet i bred forstand. Det var fjerde år i træk med fremgang, og ifølge Tore Karlsson er forventningen at gå fra 75.000 til op mod 90.000 mennesker inden for en overskuelig årrække. Boligpriserne i Skellefteå er på tre år mere end fordoblet. Arbejdsløsheden er raslet ned, og byens gamle beboere har skullet vænne sig til, at det kan være nødvendigt at reservere bord, hvis de vil på restaurant en almindelig tirsdag aften.

Det er altså lykkedes at tiltrække folk til det kolde nord fra andre steder i Sverige eller udlandet. Mange af tilflytterne er personer, som er opvokset i Nordsverige og har valgt at flytte hjem på grund af de nye erhvervsmuligheder. Opgaven med at rekruttere til batterifabrikken i den afsidesliggende by har dog ikke været lige så nem, som fabriksejerne kunne have ønsket.

– 99,3 procent af svenskerne har besluttet sig for ikke at bo i Skellefteå, og det er nøjagtigt den samme andel, der gælder for danskerne her på Bornholm, kan jeg se, sagde Tore Karlsson i sit oplæg.

– Spørgsmålet er, hvordan man lokker folk fra andre dele af Sverige og Europa hertil. Og det er svært, erkendte Tore Karlsson.

Tore Karlsson (tv.) fortalte på tirsdagens energiø-konference om Skellefteås igangværende transformation. En af hovedpointerne, som han videregav til publikum, var "faktor 3"-reglen, som tilsiger, at antallet af nye job på en virksomhed (eller i Bornholms tilfælde energiøen) fører til en samlet tredobling af nye job i lokalområdet. Denne regel har vist sig at holde stik i den nordsvenske by. Foto: Jakob Nørmark

Opkvalificering

Skellefteå er gået fra at bestå svenskere, som for de flestes vedkommende har lokale rødder flere generationer tilbage og taler den karakteristiske nordsvenske dialekt, til også at rumme et spirende, internationalt miljø.

Oprindeligt var det hensigten, at hovedparten af stillingerne skulle besættes af tilrejsende ingeniører, men den plan viste sig at være urealistisk. I stedet for blev alle sejl sat til at opkvalificere den eksisterende arbejdskraft i lokalområdet, og i dag har 85 procent af medarbejderne på Northvolt en baggrund som faglært – blue-collar på engelsk som modsætning til folk med en længere akademisk uddannelse, white-collar.

På 20 uger kan man blive uddannet automatiseringsoperatør, og mere end 500 har søgt ind på forløbet, som CUX har designet i tæt samarbejde med Northvolt. Blandt ansøgerne har 55 procent været kvinder, hvilket kan overraske for en teknisk, praktisk uddannelse, som Tore Karlsson konstaterede. Hans forklaring på kønsfordelingen er, at skolen bevidst har markedsført den som en vej til at arbejde med grøn omstilling.

Uddannelsesinstitutionen udbyder også flere kortere kurser helt ned til tre ugers længde, som kan forbedre folks mulighed for at få job i batteribranchen.

Inspirationsrejser

Et af Tore Karlssons råd til bornholmerne er at søge inspiration i lokalsamfund som Skellefteå.

Han fremhæver et besøg i USA som den bedste forberedelse og investering, han har taget del i. En delegation fra Nordsverige fik på en rejse til Reno i USA en forsmag på, hvad der ville ske med beskæftigelsen, boligmarkedet og lønningerne, der forventes at stige markant.

"Det vil have en effekt på hele lokalsamfundet i alle sektorer" var et af rådene fra byen i Nevada, der er centrum for en af elbilfabrikanten Teslas enorme batterianlæg. Forudsigelserne viste sig at holde stik over en bred kam, forklarer Tore Karlsson. En anden anbefaling var at starte relevante uddannelser op så tidligt som muligt, og det råd blev givet videre til Campus Bornholms direktør, Inge Prip, der var med i debatpanelet.

– I er som kommune meget velkomne til at komme op og besøge os. Vi kan lære fra jer, og I kan lære af os.

Som sidste opgave i sin optræden bad moderator Anne Thomas ham om at ytre en modig ambition på Bornholms vegne.

– Go crazy! lød rådet (altså "gør noget skørt") fra den joviale gæst.

– Hvis intet bliver gjort, sker der ingenting.