Barslund: Det kan slå hul i den bornholmske fortælling

Formanden for Foreningen Gourmet Bornholm mener på baggrund af Nyker A/S' flytning af produktionen, at en særlig mærkning af bornholmsk producerede varer måske kan være vejen frem i forhold til markedsføringen af dem.

Maria Barslund er formand for paraplyforeningen Gourmet Bornholm, som arbejder for at fremme udvikling og salg af kvalitetsfødevarer på Bornholm og i resten af Danmark, og hun ærgrer sig over, at Nykers A/S' produktion er blevet flyttet til Jylland, ligesom hun sætter spørgsmålstegn ved, om det giver mening i fremtiden at opretholde firmanavnet, som jo signalerer Bornholm.

Blandt andet på den baggrund mener hun også, det eventuelt kunne være en god idé at indføre en form for mærkning, som fortæller, hvorvidt en vare rent faktisk er produceret på Bornholm af lokal arbejdskraft, sådan som eksempelvis den estiske ø Saaramaa har det (se boks).

– Som forening synes vi selvfølgelig altid, det er drønærgerligt, når en virksomhed flytter over på den anden side af vandet. Dels mister Bornholm arbejdspladser, dels mister vi en fødevareproducent med en lang historik og et stærkt brand på øen. Spørgsmålet er så, hvad der sker med Nykers i fremtiden? Mon de fortsætter med at producere under navnet Nykers, funderer Maria Barslund og fortsætter:

– Der er, så vidt jeg forstår, ikke meldt noget officielt ud. Men som en forening, der værner om den bornholmske fødevarefortælling, vil jeg være ked af, hvis produktet også i fremtiden markedsfører sig som værende bornholmsk. Det er jo det, der er med til at slå skår i den bornholmske fortælling, som Gourmet Bornholm gerne vil stå for. Men som sagt, vi ved endnu ikke, hvad der skal ske, så jeg vil nødigt male Fanden på væggen, men er naturligvis nysgerrig på, hvad de melder ud.

Som udgangspunkt, betoner hun, er det bare ærgerligt at miste virksomheden, arbejdspladserne og den know how, Nykers repræsenterede.

– For virksomheden har været en del af en stærk fødevarefortælling gennem rigtig mange år og faktisk også siddet i formandsstolen i Gourmet Bornholm for en del år tilbage, og på den måde også i høj grad været med til at tegne billedet af Bornholm og bornholmske produkter, siger hun.

Drøftet i flere omgange

Den estiske ø Saaremaa, som gennem Baltisk Bro har knyttet nogle bånd til Bornholm, har en slags særligt diplom eller mærkning, som de kan give til virksomheder som bevis på, at de producerer på øen. Har I noget tilsvarende i Gourmet Bornholm – eller kunne du forestille dig, I indførte det for at kunne skelne mellem, hvad der er hvad?

– Nej, i dag har vi kun medlemsskabet, og det betyder, at man skal producere lokalt på Bornholm og have sit cvr-nummer her, men vi har ikke et decideret diplom eller stempel.

Kunne det være en idé at indføre det?

– Ja, helt sikkert, og det er ikke en ny tanke. Vi har drøftet det i flere omgange, og jeg synes da også, at i og med, der indimellem kommer cases som denne med Nykers, så er en form for stempel, som kan slå fast, at de her produkter er i hvert fald lokalt producerede, ikke usandsynligt i fremtiden, siger Maria Barslund.

Hun slår dog fast, at i forhold til beskrivelsen af Saaremaas mærkning, så indeholder det næsten det sammen som Gourmet Bornholms.

– Et fødevareprodukt, som kommer med i Foreningen Gourmet Bornholm, skal jo som nævnt være produceret på Bornholm, og virksomheden skal have cvr-nummer her på øen, siger hun og fortsætter:

– For vores spisesteder gælder det, at de skal bruge lokale råvarer og være med til at formidle fortællingen om dem til deres gæster. Men som forening kan vi altid blive bedre til at formidle det budskab, eventuelt gennem et synligt stempel eller mærke.

– I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt mærkningen i givet fald vil kunne kan bredes ud til hele øen, så ved jeg, at man i nogle regioner i Tyskland gør noget tilsvarende som på Saaremaa. Tanken er god, men det er en større øvelse, der vil kræve et endnu tættere samarbejde med øens øvrige brancher, eksempelvis kunsthåndværkerne, og den opgave har vi som forening ikke mulighed for at løfte alene, siger hun.

Saaremaas ordning

Saaremaa har sin helt egen mærkningsordning. For at kunne få mærket skal en vare være produceret på Saaremaa med lokal arbejdskraft og erfaring. Spisesteder kan også få Saaremaas "ehtne toode"-mærket til de retter på menuen, der hovedsageligt tilberedes af lokale råvarer, som også selv har mærket. Det kan eksempelvis være lokalt produceret enesirup, sennep og ost.

Mærkningsordningen så dagens lys i 2012, og siden har den givet forbrugere en god chance for at finde og genkende produkter fra Saaremaa eller naboøen Muhu i butikker. Mærket er ikke forbeholdt fødevarer, det bliver også brugt til kosmetik, af kunsthåndværkere og på andre produkter, som er værdige til det.

"Saaremaa ehtne toode" betyder oversat til dansk "Saaremaa ægte produkt".