Alt handlede om den savnede arbejdskraft på folkemødetyvstart

Allerede torsdag formiddag inden Folkemødets åbning kunne bornholmske erhvervsfolk og politikere hente inspiration til et af de største samfundsproblemer; manglen på arbejdskraft. Dagens gæster fra Ringkøbing-Skjern fortalte om klubber for udlændinge og eksilvestjyder, der skal lokkes tilbage fra caféerne i Århus.

Inden den officielle åbning tyvstartede det bornholmske erhvervsliv Folkemødet med et lokalt erhvervstræf. Manglen på arbejdskraft var årets tema, og for at inspirere virksomhedsledere og kommunale topfolk havde arrangørerne DI Bornholm og Dansk Byggeri Bornholm inviteret Ringkøbing-Skjern Kommunes borgmester og kommunaldirektør til Allinge.

Erhvervslivet i Vestjylland og på Bornholm har mange ting til fælles med turisme, energi, industri og landbrug som lokale lokomotiver – og en alvorlig mangel på arbejdskraft.

– Hvis der stod 300 mand i morgen, kunne de ansætte hver eneste af dem, sagde Ringkøbing-Skjern-borgmester Hans Østergaard (V) om turisthvervets kvaler og behov længst mod vest.

Ligesom på Bornholm betyder manglen på arbejdskraft, at butikker og restauranter må holde lukket mere end nødvendigt. Arbejdsløsheden ligger på 1,6 procent, og mange virksomheder er afhængige af udenlandsk arbejdskraft – især fra ukrainere, polakker, rumænere og tyskere.

Inden krigsudbruddet boede 703 ukrainere i Ringkøbing-Skjern Kommune, og der er kommet 400 ekstra til siden da.

Netop det faktum, at der i forvejen bor mange fra et andet land, prøver kommunerne at udnytte, for den letteste vej at lokke flere tilflyttere til går gennem netværket. Kommunen tilbyder ekstra sprogundervisning til folk, der har boet i landet mere end to år, og arrangerer bydelsmøder, hvor frivillige engageres til at deltage i integrationen. Ringkøbing-Skjern Kommune var med til at etablere Klub International, og den udenlandske netværksklub har i dag 500-600 medlemmer og drives af frivillige kræfter.

På tilsvarende vis er Dorthe Borchmann, Bornholms Regionskommunes nye ”newcomer guide”, der arbejder med udenlandsk arbejdskraft, i gang med at etablere et ambassadørnetværk blandt de udlændinge, der allerede bor her.

Hænger fast

I jagten på udenlandsk supplement til virksomhederne glemmes danskerne ikke. I Ringkøbing-Skjern findes der en klub for de unge vestjyder, som blev boende på egnen, og for dem, som man håber vender hjem. Fraflytterne appellerer man til gennem Klub Eksilvestjyder, der har et fordelsprogram med billetter til Skjerns håndboldkampe og lokale festivaler. Med et medlemskab i netværket får man også information om spændende job på hjemegnen. Målet er – ligesom på Bornholm – at få flest mulig fraflyttere tilbage, når de har taget en uddannelse og stiftet familie

– Der er ingen tvivl om, at de hænger fast i cafémiljøet i Århus, og der handler det om at få fortalt de her historier igennem andre som dem selv, fortæller kommunaldirektør Jens Peter Hegelund Jensen.

Han mener, at det bedste salgsargument over for både udlændinge og danskere er de spændende job på områdets innovative virksomheder. Trods indsatsen hungrer virksomhederne efter arbejdskraft. De vestjyske gæster havde ingen at enkeltstående tricks at dele med bornholmerne.

– Jeg tror på, at det er det lange, seje træk, siger kommunaldirektøren.

– Vi har arbejdet med det i mange år, men det har ikke løst arbejdskraftmanglen, erkender borgmester Hans Østergaard.

Ved siden af ham står Jacob Trøst (K), som er stor fortaler for at hente flere udlændinge til Bornholm. Han fremhæver kommunalbestyrelsens ja til flere kvoteflygtninge som et eksempel på et af de midler, politikerne har taget i brug for at hjælpe erhvervslivet.

– Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det er en udfordring, vi har i hele Danmark, og derfor indså jeg, at vi bliver nødt til at kigge mod udlandet, siger den konservative borgmester.

På Bornholm er de mange ledige stillinger til SOSU’er – omkring 60 – et kendt eksempel, men mange andre steder i kommunens afdelinger er det lige så svært at finde nogen at ansætte. Sådan er virkeligheden også i Ringkøbing-Skjern Kommune, og det kan komme snart komme til at begrænse velfærdens kvalitet, forudser borgmester Hans Østergaard.

– Det bliver kampen om hænder, som kommer til at afgøre vores serviceniveau – ikke de beslutninger, som vi politikere træffer, siger dagens gæst fra vest.

 

Hvis jeg kommer med ti tyske smede, er du så klar?

 

Erhvervslivet på Bornholm virker mere villige til at hyre udlændinge end tidligere.

 

Set fra virksomhedernes side spiller regionskommunen en central rolle i jagten på arbejdskraft. Det påpegede Dansk Byggeri Bornholms formand, Jens Koefoed, på torsdagens erhvervstræf.

– Det er vigtigt med gode rammevilkår – boliger og skoler, og det skal være nemt at komme hertil. Især nogle hurtige, midlertidige boliger ville hjælpe alvorligt på det, siger Jens Koefoed.

Rune Holm fra Tilflytterservice, som også deltager i paneldebatten, er enig i, at boligmanglen er meget afgørende, men han vender også pegefingeren mod virksomhedernes engagement.

– Jeg kan godt tage ud på en erhvervsskole og finde interesserede tømrere. Det ved jeg. Jeg skal bare være sikker på, at der bliver ringet tilbage fra en mester dagen efter, når jeg har talt jorden varm.

Som tilflytterkonsulent møder han i stigende grad interesse fra tyskere, hollændere og andre nationaliteter, men adgangen til job har tidligere været en hindring – blandt andet på grund af sproget, forklarer Rune Holm. Han henvender sig direkte til DI Bornholms nyudpegede formand, Michael Almeborg:

– Hvis jeg kommer med ti tyske smede til dig, er du så klar?

Efter en kæk bemærkning på tysk svarer direktøren i Ole Almeborg A/S ja. Rune Holm bemærker, at det er nye toner fra industrien. Der er dog gode grunde til en kursændring, for virksomhederne mangler ikke længere bare faglærte medarbejdere. Det er også blevet vanskeligt at rekruttere ”ufaglærte og dem, der har gået lidt længere i skole”, som Michael Almeborg beskriver det.

Hvad kan erhvervslivet selv gøre, spørger formiddagens moderator til sidst. Jens Koefoed kommer med et par bud. Virksomhederne skal være bedre til at gøre sig attraktive for ansøgere og kan blive bedre til at hjælpe med at rydde barrierer til side for udlændinge, for eksempel ved at assistere med CPR-nummer, Nem-ID og andet papirarbejde.