Afvist: Dagplejerne er magtesløse i energikrise og inflation

Julie Kofoed Hansen har sendt et nødråb fra kommunens dagplejere til samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen, men efter to uger har hun kun fået et enkelt svar. Hun bakkes op af Kim Henriksen fra FOA, som har talt med adskillige ministre for at finde en løsning, men forslagene er blevet afvist.

Inden efterårsferien fik Julie Kofoed Hansen nok af inflation, energikrise og de tilhørende prisstigninger, og den måde det påvirkede hendes job, som hun ellers er glad for.

Derfor satte hun sig ned og forfattede et brev, som hun sendte til samtlige kommunalbestyrelsesmedlemmer i Bornholms Regionskommune - inklusiv borgmesteren.

– ...os, som ingen vil tage ansvaret for, når det koster penge, og som kan sejle vores egen sø: Dagplejerne. Og her kan man sige igen! Vi dagplejere må gang på gang kæmpe for os selv, skrev hun i brevet.

Kun en enkelt af politikerne har efter små to uger svaret.

– Der bliver man sgu ked af det, fordi vi synes, at vi bliver forsømt. Der er ingen, der hjælper os, fortæller hun frustreret.

Julie Kofoed Hansen er nemlig en af de mellem 30 og 40 dagplejere i Bornholms Regionskommune, som i de seneste måneder har haft mere end svært ved at få enderne til at nå sammen.

Dagplejere passer nemlig børn i deres eget hjem, og derfor står de selv for udgifterne til vand, varme, slitage, el og forplejning til børnene, og alt dette bliver betalt igennem et fradrag på 60 procent af den løn, de får udbetalt af kommunen for deres anstrengelser.

– Vi arbejder 48 timer om ugen, og vi skal altså holde en vis standard. Vi kan ikke bare skrue ned for varmen, når vi har børn helt ned til 10 måneder. Og maden skal være af en ordentlig kvalitet, forklarer Julie Kofoed Hansen, som har været dagplejer i et år på sin adresse på Sagavej i Rønne.

Bruger sin løn på arbejdet

Hun oplevede den samme problemstilling, da coronaen raserede. Mens alle andre fik højere normeringer, flere løntimer og kompensation, så fik hun flere arbejdstimer med at vaske legetøj og skrubbe huset i alle kroge.

Derfor har dagplejerne i Danmark en fælles facebookgruppe, hvor de hjælper hinanden med at holde gejsten oppe og forbedre vilkårene.

– Det er noget alle dagplejere i Danmark kæmper med, og vi har alle skrevet til politikerne i vores kommuner, og reaktionen er stort set den samme hele vejen rundt, at de er ligeglade.

– Vi bliver ikke set som en kommunal institution, fordi vi er i vores eget hjem, og derfor er der ikke nogle lokaler og direkte ekstra udgifter, de skal forholde sig til, forklarer hun.

Kan hun ikke bare hæve prisen? Nej, for selvom dagplejen foregår i et privat hjem, så er det en kommunal plads, og hun får sin faste løn fra kommunen, og fradraget, som skal financiere driften, er ikke steget siden 2019, så lige nu bliver der brugt af lønnen for at holde hjulene kørene.

– I sidste ende kan det jo betyde, at jeg må sige op, for jeg har ikke råd til at drive en dagpleje, hvis jeg skal betale så meget af min egen løn, at jeg ikke kan have råd til at tage mine egne børn på ferie. Men det er ærgerligt, for jeg er jo glad for mit job, siger hun.

Store krav giver lav løn

Følelsen af at banke på døren hos politikerne kender Kim Henriksen alt for godt. Han er nemlig sektorleder hos FOA, og i de seneste ni måneder har han uden held forsøgt at skaffe politisk opbakning til at hjælpe de danske dagplejere.

– Jeg har været i dialog med Pernille Rosenkrantz-Theil (børne- og undervisningsminister, red.) om muligheden for en krisepakke til dagplejen, men det har vi fået en afvisning på. I ministeriet mener man, at det er KL’s ansvar, forklarer han.

Efterfølgende har han været i dialog med skatteministeren for at undersøge, om det er muligt at hæve skattefradraget midlertidigt som en kompensation, men det er også blevet afvist, forklarer han.

– Dagplejens drift betales via et skattefradrag, men når inflationen så pludselig stiger så meget, så kommer den fordyrelse til at udhule skattefradraget, og det er et problem, fordi man ikke kan skrue på udgifterne som dagpleje, forklarer han.

Fordi dagplejen foregår i de private hjem, afhænger det blandt andet af, hvilket elselskab dagplejeren har, om der er gas, pillefyr eller fjernvarme og om hvilke krav kommunerne sætter til deres dagplejer.

Derfor er han også gået foran i en dialog med kommunerne, som nogle steder stiller meget store krav til eksempelvis at mindst 70 procent af maden skal være økologisk. Og det er svært at få til at hænge sammen, når priserne bare stiger og stiger. I sidste instans kan det betyde, at dagplejerne siger op, fordi de ikke kan få det til at køre rundt, og så får kommunerne for alvor et problem, mener han.

– Hvis det ender med, at folk begynder at sige op, så bliver kommunerne presset på dagtilbud, for de skal overholde deres pasningsgaranti, men alternativet til dagplejen er vuggestue. Man kan jo lige høre i sin kommune, hvor mange pladser der står tomme i vuggestuerne.

Han forestiller sig en løsning fra staten med en midlertidig krisepakke eller en midlertidig forøgelse af fradraget. Men den nuværende regering har sagt nej tak til et samarbejde, og derfor håber han på bedre held efter valget. Indtil da forlader han sig på kommunerne, som han også mener har en mulighed for at hjælpe.

– Kommunerne bliver jo kompenseret for inflationen, og det har de fordelt på skoler, ældrecentre og i børnehaver – men de bliver ikke brugt i dagplejen. Det er simpelthen ikke rimeligt, at dagplejerne på den måde bliver overladt til selv at bære de stigende udgifter til det, der er et kommunalt børnepasningstilbud, siger Kim Henriksen.