Alle politikere løfter armene og siger: 'Det er ikke vores bord'. Alle politikere lægger ansvaret fra sig, uden at undersøge det nærmere eller i det mindste sende det videre til der, hvor de mener, ansvaret ligger.
Det, vi får at vide, hvis der i det hele taget bliver reageret, når vi skriver til en politiker, er, at 'I kan bare vælge at regne de faktiske udgifter ud'. Det er så nemt, at sige det, men der ingen, som i absolut ingen, som der kan fortælle os, hvordan det skal regnes ud, ikke engang Skat. Der er rigtig mange ting, som skal regnes med. Mad, strøm, varme, vand, slitage, renovation, indretning og vedligehold af legeområder inden- og udendørs osv. Der er en grund til, at man i sin tid lavede det om til et fast fradrag, da det er vanskeligt at dokumentere.
For det andet hører også den type fradrag ind under ligningsfradrag, hvis vi vælger at trække de faktiske udgifter fra. Det vil sige, at det også kun er 26 procent af de reelle udgifter, der bliver dækket. Er det rimeligt, at vi skal betale f.eks 74 procent af maden til børnene i en offentlig institution? Nej, det mener vi ikke, det er.
Kommunerne har afsat midler til de forhøjede energipriser og så videre i de offentlige institutioner, men der hører vi åbenbart ikke under. Det gjorde vi under corona, da der var regler for aflevering af børn, rengøring osv, men nu gør vi pludselig ikke.