Dermed er det et år siden, at Team Bornholm og Dancenters samarbejde ophørte. 2024 blev et tumultarisk år for Team Bornholm, har Marcus Persson tidligere fortalt til Tidende, hvor udfordringerne med den tidligere samarbejdspartner Dancenter gjorde, at de på Team Bornholm fik travlt med at slukke ildebrande.
Siden samarbejdet ophørte i slutningen af 2024, har der ikke været udfordringer med, at Dancenter har brugt Team Bornholms navn eller logo. Det var kun i begyndelsen af 2025, at det sidste manglede at blive taget ned, men det blev det også hurtigt, da Team Bornholm blev opmærksomme på det, oplyser Marcus Persson til Tidende.
Derfor undrer det dem, at Dancenter nu skriver ”Team Bornholm”, som underskriver i mailen.