50 bornholmske virksomheder har sparet CO2 i tonsvis

Fem års arbejde med at spare energi og materialer og udlede mindre CO2 har givet mange konkrete resultater.

Lige over 3.000 tons CO2. Godt 15.000 tons materialer. Og lige over 18.000 gigajoule energi. Så meget har 50 bornholmske virksomheder tilsammen sparet i løbet af de seneste fem år, hvor de har været med i projektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm.

Projektet er netop blevet afsluttet, og bundlinjerne her er gjort op af regionskommunen, der har været en af partnerne i projektet. De øvrige var Business Center Bornholm, Destination Bornholm, Beof og Center for Regional og Turismeforskning.

Samtidig fik seks af virksomhederne tilsagn om støtte fra projektets investeringspulje. De har tilsammen investeret for over fem millioner kroner og har samlet modtaget godt halvanden million kroner i støtte.

Blandt de 50 virksomheder i projektet er Lehnsgaard, Høstet, Bornholms Distillery, Wild Distillery, Borntek, Bornholms Rovfugleshow, Pernille Bülow og CSC Keramik.

Hos netop CSC Keramik fandt keramiker Christina Schou Christensen ud af, at hun kunne spare både CO2 og materialer ved at genindføre en teknik, som hun fandt i en over 100 år gammel bog: Nyproduceret keramik med brug af 20 procent genanvendt, knust porcelæn.

Med støtte fra puljen i Bæredygtig Bundlinje Bornholm investerede Christina Schou Christensen dernæst i en knusemaskine.

Havtorn-virksomheden Høstet fandt med arbejdet i Bæredygtig Bundlinje Bornholm ud af, at det sandsynligvis vil være muligt at spare to tons CO2 om året ved også at bruge havtornens blade. De bliver nu brugt til te.

– Rådgiveren regnede på, hvor vi kan skrue på tingene for at blive mere bæredygtige. Der er ikke mange steder, hvor vi kan det. Men der, hvor vi kunne tage et stort skridt fremad, var i forhold til bladene, fortæller Høstets indehaver Camilla Meisner på Bæredygtig Bornholms hjemmeside.

Olieproducenten Lehnsgaard ved Aakirkeby er 99,9 procent CO2-neutral og har arbejdet med sit klimaaftryk i 15 år. Alligevel var der noget at forbedre.

– Vi gik fra at tro på, at vi havde styr på klimaaftrykket til at have tal og data på det hele. Så nu ved vi, hvad der kan eller skal justeres, siger indehaver Henrik Kai Hansen.