Det fortæller centrene i en pressemeddelelse, hvor de også oplyser, at det nye arbejdstøj leveres og vaskes af Victor Vask A/S, og det er kun til leje.
Det betyder altså, at samtlige medarbejdere på ni forskellige lokationer i både Rønne, Nexø, Hasle, Gudhjem, Åkirkeby, Østermarie og Allinge skal have taget mål til det nye tøj i de kommende uger.
– Vi ser meget frem til at få det nye tøj, hvor der er lidt flere valgmuligheder, så man selv kan vælge, hvad man har det bedst i. Vi kan eksempelvis vælge at have en t-shirt på i stedet for skjorte. Der er også lidt flere farver på tøjet, siger Charlotte Lind, der er tovholder på tøjprojektet.
Den nye aftale betyder, at medarbejderne får mere tøj at vælge imellem, og det gælder faktisk allerede helt fra opmålingerne.