Vinden blæser for os alle

Ved at være medlem af Bornholms Havvind støtter man ikke kun vores projekt både moralsk og finansielt, men har også indflydelse på, hvordan foreningen gebærder sig for at iværksætte projektet.

I sit debatindlæg i Bornholms Tidende lørdag den 4. marts skriver Dennis Gade Kofoed mange ting, vi faktisk er fuldstændig enige i, blandt andet nødvendigheden af at omstille vores levevis fra at være grådighedsdreven og naturfjentlig til at være tilfreds med det, vi har, og til at være i overensstemmelse med den natur, vi er en del af.

Dog er der nogle ting i Dennis Gade Kofoeds debatindlæg, som vi overhovedet ikke er enige i – og som ikke har hold i virkeligheden. Det vigtigste punkt er, at han beskylder Bornholms Havvind for grådighed, idet vores projekt om at opstille en 100 MW kystnær havvindmøllepark først og fremmest skulle være motiveret af profitbegær. Desuden hævder Dennis Gade Kofoed, at vores projekt ikke er for folket, men kun for de få rige.

Begge påstande er lodret forkerte. Vores projekt er udelukkende motiveret af den grønne omstilling og udsigten til at kunne sikre vedvarende og betalbar elektrisk energi for Bornholm de kommende 30 år – også når alt det, vi i dag foretager os med hjælp af forbrænding af fossilt brændsel og CO2-udslip, bliver omstillet til elektrisk dreven teknologi. Desuden er vores projekt motiveret af, at det skal være bornholmerne, der ejer vindmøllerne og bestemmer, hvad et eventuelt afkast skal bruges til, i stedet for at den mulige profit forsvinder i udenlandske investeringsfonde. Dette er motivet. Derefter kommer spørgsmålet om, hvordan vi iværksætter projektet – for det er jo ikke nok at drømme!

Opførslen af møllerne kommer til at koste i nærheden af 1,7 milliarder kroner. Der er ikke nogen, der vil betale dette som tilskud, og bestemt ikke den danske stat. F.eks. skal de store energiøer i Østersøen og Nordsøen blive opført af store, profitorienterede energiselskaber, hvor al profit forsvinder til deres aktionærer og investorer. Meget af vores hidtidige arbejde omkring organiseringen af vores havvindmøllepark har fokuseret på, hvordan vi kan sikre finansieringen af vores park samtidig med, at bornholmerne bliver ved at have bestemmende indflydelse på, hvad der skal gøres, og hvad der sker med overskuddet.

Alle, absolut alle bornholmere kan melde sig ind i vores forening, Borgerenergifællesskabet Bornholms Havvind – det koster et kontingent på 250 kroner om året, altså cirka prisen på fire pakker smøger – hvad der næppe kan kaldes for elitær og udelukke fattige borgere. Ved at være medlem af Bornholms Havvind støtter man ikke kun vores projekt både moralsk og finansielt, men har også indflydelse på, hvordan foreningen gebærder sig for at iværksætte projektet.

Havde Dennis Gade Kofoed informeret sig bare lidt mere, havde han læst nogle af vores mange nyhedsbreve, opsøgt vores hjemmeside eller deltaget i nogle af vores borgermøder og andre begivenheder, så ville han vide, at halvdelen af alle andele i vores park til at begynde med er reserveret til bornholmerne (borgere, foreninger og virksomheder med en elmåler på Bornholm), som med deres andel vil erhverve sig ret til at købe el til en stabil kostpris. Der er ingen afkast – men vi forventer, at man kan undgå at betale rigtig mange penge til kommercielle strømproducenter, hvor den skat, der måtte blive betalt, ikke tilfalder Bornholm. Er det grådighed?

Den anden halvdel af andele forsøger vi at sælge til borgere, foreninger og virksomheder, som vil have udsigt til afkast. Ganske enkelt for at indsamle tilstrækkelig kapital til at kunne realisere projektet. Hertil skal der dog siges, at vi står i konkurrence med andre foretagender, som borgere og virksomheder kan investere i i stedet for. Alle pensionsopsparinger fungerer, fordi pensionskasserne investerer penge i virksomheder med håb på afkast – for at kunne finansiere hr. og fru Jensens pension. Skal man bebrejde hr. og fru Jensen for grådighed, fordi de ikke synes, det er sjovt at leve udelukkende af folkepensionen? Desuden er borgerne og virksomhederne jo komplet fristillet for, hvordan de vil bruge dette afkast – de kunne jo f.eks. med fordel investere dem i energibesparelser, opførslen af en skov eller lignende.

Først når vi ser om bornholmerne har købt tilstrækkeligt med andele for at sikre finansieringen af vores vindmøllepark, vil vi se os om efter yderligere investorer – eller eventuelt optage lån fra for eksempel kreditforeninger – for at realisere denne enstående mulighed for Bornholm, hvor vores ø og borgere går foran i den grønne omstilling.

Dennis Gade Kofoed skriver, at det eneste, der kan kaldes folkeejet, er statsligt og kommunalt. Hertil må det siges, at staten ikke vil eje havvindmølleparker, men sælger retten til at opføre og drive vindmølleparker til rent profitorienterede virksomheder. For så vidt angår Bornholms Regionskommune, så kan kommunen udelukkende producere energi (sol og vind), hvis det sker i et selvstændigt selskab. Det må ikke ske direkte som kommune, fordi det er betragtet som en kommerciel aktivitet.

Vi mener, den grønne omstilling er vigtig, og der skal handles nu – hastighed betyder noget, og alle skal helst være med og meget gerne også Dennis Gade Kofoed. Det ville være os en glæde at byde ham – og alle andre bornholmere – velkommen som medlem af det støt voksende borgerenergifælleskab Bornholms Havvind. Indmeldelse kan meget enkelt ske via denne link, hvorpå der skal betales et kontingent på 250 kroner – og så er man med.