Vi skal ikke styre vores ledere med mistillid og kontrol, men med klare rammer og respekt for deres faglighed. For når ledere får arbejdsro og mulighed for at lede med integritet, smitter det af.
Det skaber tryghed, engagement og en kultur, hvor både medarbejdere og borgere mærker kvaliteten.
BRK er Bornholms største arbejdsplads, og som kommune bør vi gå forrest med de gode arbejdsmiljøer. Men et godt arbejdsmiljø opstår ikke af sig selv. Det kræver ledere, der tør være nærværende, og som har tid og mandat til at lede - og det er politikernes opgave at give dem det.
Hvis ikke politikerne giver det, så kvæler vi det ledelsesrum, der skal til for at skabe trivsel og forebygge stress. Ingen er nogensinde blevet bedre af at blive mødt med urimelig krav, detailstyring og konstant afrapportering,
Tillid er investering