Vi ønsker masser af samarbejde, men vi skal sikre at de enkelte nationalstater kan opretholde deres egne individuelle tilgange. Vi er forundret over at EU konstant udfordrer Danmarks ret til selv at fastlægge og bestemme lovgivning omkring eksempelvis realkreditlån, dagpengeregler, pensionslovgivning, hvordan børnefamilier fordeler deres barselsuger imellem forældrene og sågar hvilke sugerør vi må putte i en milkshake!
Det skal EU efter vores opfattelse ikke pinde rundt i.
Større krav til anvendelse af skattekroner
Danmark betalte i 2021 knap 22 MIA til EU’s bundløse kasser, men vi modtog kun 12 Mia retur i støtte og tilskud - altså vores egne penge! Således betaler danskerne næste 1 MIA kr. netto om måneden til EU.
En stor del af den udgift er sådan set fair, da Danmarks BNP vurderes at vinde massivt på at være deltager omkring samhandel, færre handelsbarrierer, fordelagtige handelsaftaler, større udbud af arbejdskraft og flere udenlandske investeringer.