Trepart: Hvordan vil de gøre det?

Det sku' være så godt, men er det nu også det?

Regeringen og dele af oppositionen fremlægger her til formiddag (mandag) en ny trepartsaftale. Men er det en historisk aftale, eller blot nye hensigtserklæringer?

Rigtig retning

Planen, som bliver lagt frem, er helt bestemt et skridt i den rigtige retning.

Det er en milliardplan, som skal sikre at landbruget reelt kan mindske deres klima- og miljøbelastninger - blandt andet ved mindre udspredning af pesticider og gylle samt frilægning af landbrugsjord, til skov, enge, søer åer og vild natur, hvor udledningen skal stoppes således, at arealerne kan blive et frirum for vores fauna.

Det bliver spændende at se, hvorledes parterne i aftalen, vil realisere de fine planer.

Og kan de blive enige om, hvad det må koste, hvor pengene skal komme fra og hvornår planerne vil være realiseret, jeg tillader mig at tvivle.

Uden det kan det hurtigt blot blive luftkasteller.

Skeptisk

Når jeg her er skeptisk, så er det, fordi jeg ikke kan se, hvordan aftaleparterne vil håndtere den enorme produktion af svin, der foregår overalt i hele landet - ikke mindst her på Bornholm, hvor man møder gårde med svineproduktion stort set overalt på øen.

For at kunne fodre svinene, så bliver der dyrket enorme mængder korn på marker, der er dyrket intensivt i mange mange årtier, hvilke reelt betyder, at mange områder skal have meget gødsel i jorden hvert år for at kunne producere - for eksempel korn på markerne.

Er du i tvivl?

Hvis du er i tvivl, så gå en tur på de områder, hvor der dyrkes afgrøder, en stille forårsdag, hvor luften er tæt af stanken fra gylle.

Mængden af gylle er enorm, og alt for meget havner i vores søer, åer, fjorde og havet omkring os - ikke mindst Østersøen, der gisper efter luft.

Mon ikke de planer, der bliver lagt frem, vil skulle kunne sikre naturen - blandt andet ved at udlægge randzoner langs søer, åer fjorde og havet omkring os.

Det er et tiltag, der vil kunne give en positiv effekt - på både kort og langt sigt - og det er et rigtigt skridt, hvis vi vil overlade en sund natur til de, der kommer efter os.

Hvordan?

Men jeg mangler at kunne se, hvordan regeringen vil nå de mål, og hvornår målet skal været nået og endelig, hvem der skal betale. Er det bønderne eller staten.

Regningen for at realisere planerne vil blive gigantisk, og sammen med de øgede forsvarsudgifter, øgede bevillinger til ældreplejen, sundhedsvæsenet, skolerne og så videre, så er det svært at se hvordan økonomien vil kunne hænge samme for staten uden besparelser i velfærden.

Alt i alt er jeg bange for, at det hele ender som uløste hensigtserklæringer, og vores natur forsat vil lide og faunaen og dyrelivet stilfærdigt vil forsvinde.

Er det godt nok? Ikke i min optik!