'Tag det roligt bessefar – det var bare en joke!'

Læserbrevsskribent synes, der er en venlig trafikkultur i Rønne, men at turister i autocampere udleder for meget Co2-udledning på vores ø.

Jeg kører på en trehjulet el-handicap-scooter i Rønne. Når jeg skal foretage et venstresving og krydse vejen for at nå over på den anden side, kører jeg gerne over i et fodgængerfelt, hvis det forefindes på min rute.

Alene det at jeg holder parat ved et fodgængerfelt på fortorvet, får bilister til at holde omgående, så at jeg kan passere med det samme.

Hvis nogen engang har set filmen “Billy, the liar” fra 1963, hvor spasmageren og plattenslageren Billy gir´den som en stærkt fysisk handicappet, der, haltende med forkrøblet krop og med forvrænget ansigt, vover sig ud i en voldsom trafikeret gade i Londons centrum, hvor bilerne alle i hop stopper brat op som på kommando, - ja, så minder min situation en lille smule om den.

Hvis du ikke har set filmen, så stream den eventuelt. Den er hylende morsom. Billy er ikke det fjerneste handicappet, men udnytter folks barmhjertighed og godhed. Han slår plat på alt hele vejen igennem livet.

Ej heller komikeren John Cleeses´katalog over vanvittige gangarter som for eksempel spastikergang minder om min gangart. Jeg kan gå på helt normal vis. Jeg halter dog en del, hvis jeg skal gå for langt.

Tak til bornholmerne!

Bornholmere er et venligt folk, men turister på øen er ikke alle lige venlige mod øen og bornholmerne - eller for den sags skyld resten af Danmark.

De kører i campere i hopetal af færgen og drøner rundt i deres sneglehuse på hele øen og forurener med ekstra meget Co2. Okay: de lægger også mange penge på Bornholm!

En dag sad jeg ved springvandet på Store Torv og snakkede med en tilfældig ung pige, medens sveden piblede af mig i den tropiske sommervarme.

Hun mente, at det var rigtig rart med de klimaforandringer, for nu var det blevet dejligt varmt i Danmark, og man behøvede ikke længere at flyve helt ned til de varme lande.

Jeg kiggede måbende på hende og tænkte mit: Hvis unge tænker sådan nu til dags, så står det ilde til. Idet hun rejste sig for at gå videre, drejede hun om på hælen og sagde med et skælmsk smil til mig:

“Tag det roligt bessefar – det var bare en joke!”