'Sovjets sande ansigt'

Ivar Nielsen svarer på et læserbrev af Jens Hjul-Nielsen.

Jens Hjul-Nielsen replik til undertegnede den 7/5-25 er et stort sammensurium af gammelkommunistisk tænkning og referater til handlinger, der slet ikke passer til forholdene i det moderne Rusland.

Tager man udgangspunkt i afslutningen af den forrige kolde krig, hvor freden brød ud over hele Europa og ser på udviklingen, så får man et ganske klart billede af, hvad der geopolitisk er sket siden hen.

Nato blev udvidet kraftigt på trods af løfter om ikke at gøre dette. Ikke fordi der var nogen fare på færde for nogle nationer, men fordi USA, England og Nato ville udvide deres geopolitiske område.

Undervejs har Rusland flere gange søgt om at blive medlem af Nato og det europæiske sikkerhedssystem, men er hver gang blevet afvist.

USA har ikke brug for den tidligere krigsallierede i øst som ven, men kun som fjende for at holde USAs militære industri og Nato kørende.

EU er gået grassat

Og nu hvor USA igen efterlader en slagmark, der ikke kan vindes militært, så overlades kaosset til EU, der er gået helt grassat med den militære oprustning – selv om diverse lande har det økonomisk svært grundet en sanktionspolitik, der har givet alvorligt bagslag.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at såkaldte ”kommunistiske lande” som Rusland og Kina ligger højt på den økonomiske og trivselsmæssige skala, medens mange såkaldte ”kapitalistiske lande” er ved at opløses indefra.

Og her kan Jens Hjul-Nielsen også bare tænke på det sørgelige BRK, som han opstiller som kandidat i.

Jeg håber, at han har mere forstand på lokalpolitikken end på den ensidige gruppetænkning, der udvises på det russisk-ukrainske problemområde.