Hvor boligkøbere har fået færre huse at vælge imellem i alle øvrige landsdele, er antallet af huse til salg steget på Bornholm, viser tallene fra begyndelsen af marts.
Udbuddet af boliger er ikke det eneste område, hvor Bornholm ikke ligner hele resten af landet. AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har set på, hvor stor en andel af landets ejerboliger der har en ejendomsvurdering under én million kroner.
Her på Bornholm er det 29,4 procent, fortæller AE på baggrund af data fra Vurderingsstyrelsen og Finans Danmark. I to landsdele er andelen større, mens den er mindre i de øvrige otte. Den højeste andel finder man i Nordjylland, hvor 35,3 procent af ejerboligerne har en ejendomsvurdering under en million kroner, fortæller AE.