Svineopgør: 'Har ikke brug for at blive lagt for had'

Mens partierne kæmper om at gøre valget til et opgør med svineproduktionen, savner landbruget et klart politisk svar.

De bornholmske griseavlere har et særligt ønske til politikerne, der lige nu kæmper for at blive valgt til Folketinget.

– Giv os nogle retningslinjer, så vi ved, hvilken vej vi skal bevæge os i, siger Stine Mikkelsen, der er næstformand i Bornholms Landbrug og Fødevarer.

Landbruget er et af de punkter, hvor politiske partier står klar med boksehandskerne fremme. Fra Enhedslisten til Danmarksdemokraterne er man rygende uenige om, hvordan landbruget skal skrues sammen i fremtiden.

De mange forskellige udmeldinger fra diverse partier giver usikkerhed i landbruget, fortæller næstformanden, der selv er griseavler og har en bestand med sin mand på cirka 500 søer.

– Hvis vi bare kunne få at vide: "Det er den her vej, I skal gå, så bakker vi jer op." Det havde været meget nemmere. Særligt for de unge mennesker, der skal i gang i dag. Hvad ville man sætte sine 10 kroner på i dag? Det er ligesom at spille roulette.

Branchens mål og politikernes lovgivning har ellers nogenlunde fulgtes ad under den seneste regering, mener hun. Men når valgkampen starter, åbnes der for usikkerhederne.

– Det kan godt være, at alt den larm, der er nu, ikke resulterer i en anden lovgivning, men det åbner virkelig ballet for, at man kan svine en befolkningsgruppe til på for eksempel sociale medier. Det er faktisk ikke sjovt at gå på arbejde med det hængende over hovedet, siger hun.

Enhedslisten forstår

Senest har politikere fra Enhedslisten og Radikale Venstre sat landbruget i søgelyset med en drøm om at gøre folketingsvalget til et såkaldt svinevalg.

Det gælder blandt andre Zenia Stampe fra Radikale Venstre, der meldte ønsket ud, efter et borgerforslag, der vil have Folketinget til at ændre dyrevelfærdsloven med en række forbud og krav til svineproduktionen, fik over 50.000 underskrifter på under tre døgn.

Morten Riis, der er folketingskandidat for Enhedslisten, håber også på et svinevalg.

– Jeg håber, at den animalske produktion - særligt produktion af svin - kommer til at være et tema i den valgkamp, som vi er midt i. Det arbejder vi fra Enhedslistens side på, fordi det har store konsekvenser for naturen, hvordan landbruget får lov til at udfolde sig. Det er ikke, fordi jeg synes, at landmænd eller svinebønder skal hænges ud. Mange af de her mennesker agerer ud fra de retningslinjer, der er vedtaget. Langt hen ad vejen er de også fanget i nogle økonomiske situationer, der gør, at det er svært for dem at træffe nogle andre valg.

Morten Riis forstår godt, at Stine Mikkelsen og landbruget gerne vil have nogle retningslinjer, de kan gå efter.

– Det er deres levebrød, og derfor er det rimeligt, at man ved, hvad man skal rette sig efter. Men det er klart, at det er svært at sige, hvor det lander, før man har fået overstået valget, siger han.

Med et svinevalg ønsker Enhedslisten blandt andet at halvere den animalske produktion, omlægge arealer til mere natur og indføre et totalpåbud på sprøjtemidler omkring drikkevandsboringer.

'Kriminelt og intimiderende'

Det, der for alvor satte gang i både borgerforslaget og drømmen om et svinevalg, var TV 2-dokumentaren "Hvem passer på grisene?", hvor aktivister brød ind hos svineavlere med et kamera.

Optagelserne viste syge og tilskadekomne grise, manglende behandling og døde dyr i staldene. Dokumentaren pustede til debatten om, hvorvidt dyrevelfærden i danske svinestalde er i orden.

Morten Riis var en af de personer, der fulgte med på skærmen, da udsendelsen blev vist.

– Det punkterede i hvert fald myten om, at det var nogle få brodne kar. Vi taler om landbrugets top, som udsendelsen handlede om. Det er svært at vide, hvor udbredt det er, men det er i hvert fald et problem.

De konkrete optagelser i TV 2-dokumentaren vil næstformanden ikke tage stilling til, men henviser til Landbrug og Fødevarer på landsplan. Hun vil dog gerne udtale sig om, hvordan hun som griseavler havde det, da hun så dokumentaren.

– Jeg synes, at det var en ærgerlig udsendelse. Jeg kunne heller ikke lide det, jeg så. Man må prøve at reflektere over, om man selv kunne tåle, at der kom et kamera.

Hun mener også, at der er situationer, hvor man kan filme i en grisestald og fange et øjeblik, der ikke nødvendigvis er retvisende.

– For eksempel når vi lukker søerne ud i løsdriften. De er rangdyr, så der kan opstå slagsmål. En gang imellem er der et dyr, der kommer til skade og måske skal aflives. Hvis nogen kommer med kamera om natten og ser en so, der har rigtig ondt, så er det jo dårlig dyrevelfærd lige i det øjeblik. Men det betyder ikke, at der er dårlig dyrevelfærd i hele besætningen. Derfor er jeg stærkt kritisk over for, at nogle går ind og filmer i staldene. Med billeder og underlægningsmusik kan du lave et rigtig dårligt stemningsbillede ud af noget, der er en enkeltstående hændelse. Derfor tager jeg stærk afstand fra aktivisternes metode. Det er kriminelt, og det er intimiderende, siger hun.

Stine Mikkelsen tror heller ikke på, at det er den rigtige vej at gå, hvis man vil udvikle landbruget.

– Vi har ikke brug for at blive skældt ud, lagt for had og skulle låse vores døre og sætte kamera op af frygt for, at der kommer nogen ind, siger hun.

'Ikke et urimeligt krav'

Dyrevelfærden diskuteres heftigt på sociale medier, hvor spørgsmålet om dyrevelfærd deler vandene. Fra den ene side beskyldes griseavlere for dyremishandling, mens den anden side kæmper for at bevare erhvervet. Diskussionerne har for længst fået Stine Mikkelsen til at holde sig væk fra sociale medier som Facebook.

– Det er simpelthen destruktiv støj for mig. Hvis folk vil komme og se besætningen, skal de bare ringe, og så kan de få en tur rundt. Jeg vil gerne snakke med folk. Jeg gider bare ikke, at man kan sidde og skjule sig bag et eller andet navn.

– Du har et kæmpe ansvar, når du vælger at holde dyr. Det ansvar skal vi leve op til. Selvfølgelig er der altid nogle ting, man kan gøre bedre. Det kan vi alle sammen. Det er en uafbrudt rejse. Der, hvor jeg bliver irriteret, er, når det er en hetz og et had. Når folk skriver, at vi skal lukke produktionen, og at dyrene har det forfærdeligt under de forhold, der er i dag. Det anerkender jeg overhovedet ikke. Vi passer godt på vores dyr. I de rammer, der er nu, som er lovlige, har dyrene det godt. Vi opfylder kravene om, at de ikke må føle angst, smerte og have mulighed for at udøve deres normale adfærd. Samtidig er det et tveægget sværd. Jeg glæder mig også til, at flere dyr kan leve frit inde i staldsystemet. Men at sige, at alle bare skal ud og gå, er jeg fuldstændig uenig i. Vi har en utrolig høj sundhed i besætningerne modsat det, der bliver fremstillet fra folk om, at vores dyr er dødssyge. Det er simpelthen ikke rigtigt, siger hun.

Stine Mikkelsen peger på et af de områder, hvor udviklingen er i gang. I Danmark skal søer nemlig fremover have mere bevægelsesfrihed i staldene, og fra 2035 bliver det et krav, at de går løse i løbe- og kontrolafdelinger. Traditionelle farestalde med fikserede søer udfases gradvist og må som udgangspunkt ikke længere bruges efter 2040.

– Selvfølgelig er det meget bedre at være løs end at være fikseret. Det er der ingen tvivl om. Vi har bare ikke mulighed for lige at lave alle stalde om i morgen. Så det er derfor, der skal være den her omstillingsperiode, hvor det også bliver realistisk, at man rent faktisk kan gøre det.

De nye krav er den rigtige vej at gå, mener hun.

– Lige så vel som samfundets syn ændrer sig, ændrer landmandens syn sig også. Vi følger med tiden. Det er ikke et urimeligt krav, synes jeg.

EL: Handler ikke om indkøbsvaner

Produktion handler i høj grad om, hvad danskerne vil betale for, mener Stine Mikkelsen.

– Landbruget har omstillet sig. Det har forandret sig, og det kommer det til at fortsætte med. Vi er hele tiden i bevægelse. Men vi kan ikke lave noget, der ikke kan sælges.

– Hvis det skal være meget dyrere at fremstille en gris, så skal vi også have mere for den.

– I bund og grund er det markedsdrevet. Hvis der er en efterspørgsel, så laver vi det, siger hun.

Enhedslisten-kandidat Morten Riis er dog ikke enig i, at det kan koges ned til danskernes villighed til at betale.

– Jeg ville ønske, at det var rigtigt. Det ville give danskerne en større mulighed for med deres handlinger at have indflydelse på, hvilket landbrug og svinelandbrug vi har. Men når 93 procent af grisene går til eksport, er det jo forsvindende lidt, vi kan lave om i forhold til vores indkøbsvaner, siger han.

Danskerne skal til stemmeboksene 24. marts for at sætte et kryds ved den person eller parti, de vil have i Folketinget - svinevalg eller ej.