De fleste husker tandlægen

NOTITS | KULTUR | 4. MAR • 16:00
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | KULTUR | 4. MAR • 16:00

Der er store lokale forskelle på, hvor gode danskerne er til at gå til tandlæge. Bornholm ligger i den gode ende. Det viser en ny oversigt baseret på tal fra Danmarks Statistik, som Sehested Tandlægerne har bearbejdet.

Helt i top ligger Allerød, hvor 68,7 procent af indbyggerne har besøgt tandlægen inden for det seneste år. I bunden ligger Ishøj, hvor det kun er 38,1 procent, der har været en tur forbi tandlægen i de seneste 12 måneder.

Her på Bornholm ligger andelen på 61,1 procent, hvilket giver en placering som nummer 13 på listen.

Ifølge klinikejer og tandlæge Søren Sehested hos Sehested Tandlægerne peger tallene på, at flere fravælger tandlægebesøg af økonomiske årsager og usikkerhed om fremtiden.

– Mange er påvirket af stigende priser, høje renter og uro i verden, og når den bekymring fylder, begynder man at holde ekstra godt fast i pengene, siger han i en pressemeddelelse.



FÅ ABONNEMENT