Solen skal skinne over alle bornholmske skolebørn

Der er mange muligheder for at skabe mere praksisfaglig undervisning og tættere samarbejde mellem folkeskoler, virksomheder og erhvervsskoler.

De nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet for 9. klassernes afgangseksamen kaster en mørk skygge over Bornholms folkeskoler. Et ud af fem børn i 9. klasse bestod ikke dansk og matematik ved afgangseksamen. Det er dobbelt så mange som på landsplan. Og det er selvsagt et kæmpe problem. Først og fremmest for det enkelte barn – men også for det bornholmske samfund.

Vi skylder vores børn, at folkeskolen ikke lader nogle sygne hen i skyggen uden at få de basale kundskaber med, som er helt afgørende for deres fremtid. Skolerne har pligt til at sikre, at alle børn udfolder deres potentiale og – som et absolut minimum - tilegner sig de nødvendige færdigheder i blandt andet dansk og matematik. Og kan skolerne ikke det, så må der laves noget om. For dette års resultat for 9. klassernes afgangseksamen er simpelthen ikke godt nok. Det kan de fleste forhåbentlig blive enige om – spørgsmålet er, hvad vi skal gøre ved det.

Når så stor en andel af 9. klasseseleverne ikke har tilegnet sig basale færdigheder inden for dansk og matematik i de ti år, de har gået i skole, så må der være noget galt med den måde, denne gruppe elever undervises på. Den boglige og stillesiddende undervisning, som folkeskolen i vid udtrækning tilbyder, er helt åbenbart ikke for alle. På landsplan mener for eksempel hver tredje elev i folkeskolen, at undervisningen sjældent er spændende. Det er selvfølgelig alvorligt, når skoletasken i en tidlig alder fyldes med dårlige oplevelser. Trivsel og motivation er nødvendige forudsætninger for læring. Derfor giver det ekstra god mening at tilrettelægge en hverdag med mindre tavle-undervisning og mere sidemandsoplæring og praktik ude på en lokal virksomhed eller erhvervsskolen. Det er vigtigt, at folkeskolens undervisning udfordrer og løfter alle elever, uanset forudsætninger – og at den inspirerer og stimulerer lysten til at lære. Et tættere samarbejde mellem skoler og erhvervsliv kan udvide paletten af muligheder for vores børn og unge og sætte skolens faglighed ind i en ny og relevant kontekst, for eksempel i matematik og naturfagene.

Regeringen er for nyligt kommet med et folkeskoleudspil, der blandt andet vil sikre mere praktisk undervisning, herunder juniormesterlære i udskolingen, flere praktiske fag og erhvervspraktik til alle. Udspillet rummer mange gode takter set fra et virksomhedsperspektiv, ikke mindst når det handler om at tiltrække flere unge til en praktisk uddannelse. Medarbejdere med en erhvervsuddannelse er i høj kurs i hele landet, også her på Bornholm. I DI har vi et stort ønske om tættere samarbejde mellem folkeskoler, virksomheder og erhvervsskoler. Det tror vi på kan gavne øens lokale virksomheder – men endnu vigtigere, så tror vi, at det kan gavne børnene selv.

DI Bornholm vil gerne opfordre kommunen til at handle allerede nu frem for at vente på en eventuel indsats fra national side. Der er mange muligheder for at skabe mere praksisfaglig undervisning og tættere samarbejde mellem folkeskoler, virksomheder og erhvervsskoler i den nuværende lovgivning. Ikke mindst til gavn for den gruppe af elever, som den nuværende undervisningsform på tragisk vis rammer forbi. For eksempel erhvervspraktik fra 6. klasse eller valgfag på erhvervsskolerne for folkeskolernes 7.-9. klasse, eller muligheden for at skoletrætte elever kan komme ud i en virksomhed i forlagt undervisning.

Ingen bornholmske børn skal efterlades i skyggen. Alle har fortjent en plads i solen med mulighed for at komme videre til en ungdoms- eller erhvervsuddannelse og skabe sig den tilværelse, de drømmer om. Den opgave vil vi, de bornholmske virksomheder, gerne bidrage til i samarbejde med regionskommunen og de lokale folkeskoler. Lad os leve op til vores ry som Danmarks solskinsø. Også når det gælder vores skolebørn.