Skolesammenlægning kan skabe en ond spiral

Da Rønneskolen blev nedlagt skabte det stor utryghed hos både børn, forældre og medarbejdere. Nu vil politikerne gentage fiaskoen, skriver formand for skolebestyrelsen på Søndermarksskolen i bestyrelsens høringssvar til kommunen.

Skolebestyrelsen på Søndermarksskolen anerkender behovet for besparelser på baggrund af den økonomiske situation i kommunen, og forstår, at der i den forbindelse også er blevet kigget på skoleområdet. Af de nye og ændrede forslag på Børne- og skoleudvalgets område er det imidlertid især et enkelt forslag der vækker stor bekymring. Forslaget om at sammenlægge Rønneskolerne i et skoledistrikt.

En sammenlægning vil nemlig betyde, at der fremadrettet skal klasseoptimeres på tværs af de to skoler. Det vil jævnfør spareforslaget have betydning for ni klasser pr. august 2025, men vil ligeledes kunne have betydning for klasser forud for hvert kommende skoleår, hvis elevtallet har ændret sig så der enten kan lægges klasser sammen eller skal oprettes en ny klasse. Især ser vi en stor risiko for sammenlægninger på 6. klassetrin, hvor der traditionelt er elever der skifter til Rønne Privatskole, samt i 8. og 9. klasse, hvor der er øget mulighed for at elever kan skifte til andre skoletilbud på Bornholm og til efterskoler.

Dette medfører en kontinuerlig usikkerhed hos børnene i klasserne om hvor de skal gå i skole, og om det fortsat er sammen med deres kammerater, kendte lærere og pædagoger.

Vi kan have en bekymring for om den forventede årlige besparelse på 4,6 mio. vil have afledte udgifter andre steder, som overstiger besparelsen. Vi deler bekymringen beskrevet i spareforslaget om et mærkbart fald i trivsel, skoleglæde og faglige udbytte. Denne udvikling må forventes at blive forstærket hvis tildeling til store klasser halveres, og der skal udmøntes en rammebesparelse.

Hovedparten af besparelserne skal hentes på lønudgifter, hvilket vil kunne betyde færre timer med to voksne i klasserne. Det vil betyde øget behov for bistand i de sammenlagte klasser, hvilket vil kræve yderligere indsatser fra eksempelvis skolernes interne ressourcepersoner, ressourceteamet, PPR-psykologer, Det Gule Team, UU-vejleder samt Børn og Families sagsbehandlere i et system, der allerede er presset på at leve op til de nuværende behov.

Ligeledes kan man forvente, at der vil opstå et øget pres på specialskolerne og heltidsundervisningens skoletilbud. I den forbindelse ser vi positivt på, at erhvervsklassen oprettes allerede i 8. klasse.

Ligesom det gør sig gældende for børnene, vil det for medarbejderne give usikkerhed i forhold til arbejdssted og kontinuitet i teamsamarbejde, da der i større grad vil kunne ske ændringer fra skoleår til skoleår. Uforudsigelighed i arbejdet kombineret med flere børn i klasserne og færre til at løse opgaverne vil gøre det sværere at lykkes med det enkelte barn, såvel som med klasserne både fagligt og socialt.

Flere børn i klasserne, med en forventning om flere børn der mistrives, vil presse medarbejderne på øget samarbejde med forældre, forskellige ressourcepersoner og samarbejdspartnere, hvilket alt andet lige vil gå fra tid til samarbejde omkring og forberedelse af undervisning. Dette vil kunne betyde forringet fagligt udbytte for eleverne, såvel som udfordrede sociale fællesskaber, der kan skabe en ond spiral. Dette vil kunne stresse og skabe mistrivsel blandt medarbejderne og få en negativ betydning for arbejdsglæden.

En potentiel afledt udgift af spareforslaget vil kunne blive øgede omkostninger til vikardækning som følge af sygefravær. Det er en af de helt store poster på skolens budget, da det udover løn til vikardækning også indeholder løn til den syge medarbejder.

Konsekvenserne af spareforslaget er der erfaringer fra i forbindelse med nedlægningen af Rønneskolen, hvor børn og medarbejdere fra skolens tre afdelinger blev sammensat i nye klasser og medarbejdergrupper. Det gav en oplevelse af stor utryghed og usikkerhed hos både børn, forældre og medarbejdere. Efter så stor en ændring, går der lang tid med at skabe nye kulturer, både i forhold til de sociale og faglige fællesskaber, som kræver mange ressourcer fra medarbejdere og børn, som ellers ville kunne have været rettet mere mod undervisning og læring.

Resultatet af sidste sammenlægning, ses blandt andet i Skoleundersøgelsen fra 2018, hvor mange forældre, på baggrund af den turbulens der opstod efter sammenlægningen, ønskede at flytte deres børn til fri- eller privatskole, men hvor det ikke kunne lade sig gøre, enten økonomisk eller fordi skolerne var fyldt op. Sammenlægningen kan derfor være med til at skabe et A og B hold, hvor de ressourcestærke familier vender sig mod fri- og privatskolerne. I samme skoleundersøgelse fra 2018 fremgår det også, at utilfredsheden blandt forældre til børn i folkeskolen, var udbredt efter børnene blev flyttet rundt mellem skoler og klasser.

Problemet ved en sammenlægning af skolerne blev i 2015 analyseret og udmøntet i ”Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2015”, hvor konklusionen var, at arbejdsgruppen klart anbefaler, at der er to selvstændige skoler i Rønne, med egen ledelse og egen bestyrelse.

I forhold til at lade det frie skolevalg i Rønne bortfalde, vil vi opfordre til at implementere dette gradvist ved at optimere ved indskrivning til kommende 0. klasse.