Så meget for det store potentiale

Kære Kristoffer Gravgaard. I Tidendes leder den 24. november påstår du temmelig kækt: ”Energieventyret er potentielt langt større end fiskerifortællingen”.

Jeg skriver for tiden om havneblokader i 1978. På det tidspunkt var fiskeriet Bornholms største erhverv. Til generalforsamling i Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening sad jeg sammen med erhvervschef Aage Kure. Da formand Gunner Rasmussen berettede, at der var landet for 500 mio. kr. fisk på Bornholm året før, så hviskede Aage Kure til mig: ”Det er en eksportværdi på over en mia. kr.” Danmarks Statistik omregner 1 mia. kr. i 1977 til 4,1 mia. kr. i 2021.

Fiskerierhvervet var i 1978 så presset af kvoter og fiskerigrænser, at Bornholm nedsatte et fiskeriudvalg bestående af amtsborgmester Jens Brandt, amtmand Niels Elkær Hansen, erhvervschef Aage Kure, direktør S.O. Sørensen, Nordfilet og fiskeriforeningsformand Gunner Rasmussen. Dette udvalg aflagde ofte besøg hos fiskeriminister Svend Jacobsen, og opdaterede ham med oplysninger om øens fiskeri. Den 3. juli besøgte de EFs kommissær for landbrug og fiskeri, Finn Gundelach. De bornholmske MF’ere Svend Andersen (A) og N.A. Kofoed (V) var de fortløbende i kontakt med. Den sidste var endvidere formand for EF’s landbrugs- og fiskeriudvalg.

På dette tidspunkt havde øen 900 erhvervsfiskere og 1.100 arbejdere i fiskeindustrien. Dertil kommer ansatte i følgeerhvervene: Værfter, maskinværksteder, vodbindere, elektrikere o.s.v. En fisker på havet giver fire til seks arbejdspladser i land. Bornholm havde 48.000 indbyggere, og havne, skoler, børneinstitutioner m.v. blev udvidet.

Bornholms Tidende refererede fra et ”transformatormøde” for nogle måneder siden. Som jeg husker det, så anbefalede venstres folketingsmedlem, at transformatoren blev udbudt i små entrepriser, så øens håndværkere kunne komme i betragtning. Borgmester foreslog, at den blev bygget som et oplevelsescenter, og forkvinden for erhvervs-, bolig- og beskæftigelsesudvalget påpegede, at det var nu, at bussen kørte, og bornholmerne skulle gøre sig umage for at hænge på, og endelig så missionerer redaktøren så nu om energieventyrets store potentiale.

Energiøens entreprenører forsøgte at hælde olie på vandene. De antydede ydmygt, at der måske blev brug for lidt lokal service, men det er ikke ”smeden i Bæla”, der bygger transformatorstationer eller vindmøller. På udskibningspladsen for vindmøller og foran den tidligere Sydhavnens Cafeteria står snesevis af beboelsescontainere, mobilhomes og campingvogne. Det er ikke ”smeden i Bæla”, der bor der. Det er højt kvalificerede rejsehåndværkere. Når de er færdige på Bornholm, så fortsættes rejsen, og de har på ingen måde bidraget til det lokale samfund. Så meget for det store potentiale.

Med transformatorstationen og Rønne Havn er illusionen om ”Bright green Island” begravet for evigt.