Vi skal passe på vores unge
Jeg mener, at vi skal passe på vores unge, og vi skal sikre, at de bornholmere, der kæmper med misbrug og sociale problemer, mødes af en hurtig, empatisk og professionel indsats tæt på deres eget lokalsamfund.
Bornholm skal naturligvis bidrage til fællesskabet, men vi må samtidig insistere på, at ressourcerne følger de reelle behov. Hvis ikke, så risikerer vi, at mennesker med behov for hjælp kommer til at betale prisen for en beregning, der ganske enkelt ikke passer til bornholmske forhold.