Ros til Bornholms misbrugsbehandling – men mørke skyer truer

De svageste må ikke betale prisen for bureaukratiske skrivebordsøvelser.

Mit hjerte banker for de nære fællesskaber og for vores fælles ansvar for at holde hånden under samfundets mest sårbare. Derfor er der god grund til at lette på hatten og rette en stor tak til medarbejderne på rusmiddelområdet og i Ungerådgivningen (UngRus) i Bornholms Regionskommune, når man læser de seneste årsrapporter.

På Bornholm leveres der en indsats af høj kvalitet. Det fastslår Socialtilsynet igen og igen. Vores lokale behandling virker. Mere end halvdelen af de voksne og unge, der afslutter et behandlingsforløb, udskrives som færdigbehandlede med et reduceret forbrug eller total stoffrihed som resultat. Det er en lokal succeshistorie, som hjælper mennesker tilbage til et liv med uddannelse, arbejde og tro på fremtiden.

Samtidig ydes der en individuelt tilpasset støtte til pårørende og familier, som står midt i nogle af livets sværeste situationer. Det er et godt eksempel på, hvad vi kan, når vi sætter mennesket før systemet og styrker familien frem for blot at administrere problemerne.

Mørke skyer lurer

Men midt i de positive resultater må vi ikke lukke øjnene for de mørke skyer, der trækker op over Bornholm fra Christiansborg.

Som led i en landsdækkende økonomiaftale har Folketinget besluttet at etablere et nyt integreret psykiatritilbud i regionerne. Intentionen bag beslutningen er god. Ambitionen er at skabe bedre sammenhæng mellem psykiatri og rusmiddelbehandling – netop det, som vi, der arbejder i området, i årevis har efterlyst skal forbedres.

Men selv gode intentioner kan få utilsigtede konsekvenser. Som følge af aftalen reduceres

kommunernes DUT-midler, og for Bornholm betyder det, at rusmiddelområdet står til at miste omkring 1 million kroner i driftsmidler.

Beslutningen bygger på en forventning om, at en del af opgaverne flyttes væk fra kommunerne. Problemet er blot, at virkeligheden på Bornholm ikke afspejler den forudsætning. Vi har i 2025 ikke set et tilsvarende fald i behovet for behandling.

Tværtimod oplever området fortsat et betydeligt pres, og derfor risikerer besparelsen at ramme et område, hvor behovet stadig er stort.

Vi har samtidig i det forgangne år måttet opleve den dybe tragedie, at to unge bornholmere mistede livet til formodede overdoser. Det understreger med al tydelighed, at behovet for en stærk lokal indsats langt fra er forsvundet.

Rettidig omhu

Heldigvis har ledelsen på området udvist rettidig omhu ved at overføre et mindre forbrug fra 2025, som kan være med til at styrke økonomien i 2026. Men det er kun en midlertidig løsning. På længere sigt kan vi ikke basere vores indsats på opsparede midler.

Det er netop her, udfordringen bliver tydelig. Når nationale reformer udformes ud fra gennemsnitstal og antagelser om faldende aktivitet, så risikerer de at ramme skævt i områder, hvor virkeligheden ser anderledes ud.

Bornholm er netop et af de steder, hvor behovet ikke følger regnearkene. Derfor har vi et fælles ansvar for at bringe virkeligheden fra øen videre til beslutningstagerne. Jeg håber

i den forbindelse, at vores lokale politikere vil tage opgaven på sig og adressere udfordringen, så Christiansborg bliver gjort opmærksom på, hvordan konsekvenserne rammer her på Bornholm.

Ikke som kritik af intentionerne bag reformen, men som en nødvendig justering af grundlaget, så de gode intentioner også får de rigtige konsekvenser i praksis.

Vi skal passe på vores unge

Jeg mener, at vi skal passe på vores unge, og vi skal sikre, at de bornholmere, der kæmper med misbrug og sociale problemer, mødes af en hurtig, empatisk og professionel indsats tæt på deres eget lokalsamfund.

Bornholm skal naturligvis bidrage til fællesskabet, men vi må samtidig insistere på, at ressourcerne følger de reelle behov. Hvis ikke, så risikerer vi, at mennesker med behov for hjælp kommer til at betale prisen for en beregning, der ganske enkelt ikke passer til bornholmske forhold.