Tænk på hvor mange mennesker, der pludselig kunne komme fra A til B på kort tid uden at skulle tilbringe to timer i bussen - eller betale en formue for en taxi fra Rønne til Nexø.
Forestil jer, at vi havde 200 eller 300 private aktører, der med deres biler kan melde sig ind i kørselsordningen og udbringnings-systemet. Ja foretil jer hvor kæmpe stort et boost dette kunne give til alle her på øen.
Jeg kender mange, der ikke kommer ud for eksempel at spise - fordi transportmulighederne er elendige og ventetiden er alt for lang. Med denne ordning kunne alle vores gæster blive transporteret rundt på hele øen, og se og opleve alt det, den kan.
Det gælder os alle og også turister, der godt vil købe en ekstra flaske, når de nu er ude. Men der er jo lige det der med at køre hjem igen selv og spiritus.
I de lande, hvor man for længst har rullet dette koncept ud, har i 100.000 mennesker skabt sig en indtægt og et nyt job - nemlig ved at køre med folk, bringe mad ud og så videre.