DF's drøm: Maskiner skal sortere dit affald

Et nyt forslag fra Dansk Folkeparti skal gøre det muligt for kommuner at indføre central affaldssortering. Arbejdsbyrden for den enkelte borger med sortering er for stor, mener partiet.

Dansk Folkeparti vil gøre det muligt for landets kommuner at indføre central affaldssortering.

Det fremgår af et beslutningsforslag, som Folketinget nu skal tage stilling til.

Indenfor affaldssortering snakker man typisk om to former. Det ene er kildesortering, som det fra Folketingets side er bestemt, vi skal. Det indebærer, at borgeren selv sorterer affaldet, inden det bliver afhentet; altså det, som vi på Bornholm har været i gang med siden 1. oktober sidste år.

Den anden model er eftersortering, hvor affaldet bliver afhentet i én samlet spand, og herefter sorteres det ud i plast, pap, metal og så videre på et centralt sorteringsanlæg. Og det er den model, som Dansk Folkeparti nu ønsker at gøre mulig for de enkelte kommuner, såfremt man ønsker den form for sortering.

"Formålet er at reducere den omfattende arbejdsbyrde for den enkelte borger i forbindelse med affaldssortering og at fremme brugen af moderne teknologi i affaldshåndteringen", lyder det blandt andet i forslaget.

Forsøg på Fyn skrottet

Som lovgivningen er nu, må kommunerne ikke selv eje eller drive et centralt sorteringsanlæg, hvilket ifølge Dansk Folkeparti er med til at lægge for stort et ansvar over på den enkelte borger.

"Det betyder reelt, at borgerne bærer det fulde ansvar for sorteringen – uanset boligforhold, alder eller fysiske evner. Nogle borgere oplever også, at det sindrige system er en kilde til konflikt både i familien og lokalt med naboer de steder, hvor man deler affaldscontainere", skriver partiet.

De henviser i forslaget blandt andet til et forsøg på Fyn, som også har været omtalt i Tidende, hvor 10 kommuner forsøgte at gå sammen om at indsamle plast og drikkekartoner sammen med restaffald og senere sortere det centralt med ny teknologi. Forslaget blev afvist af Miljø- og Ligestillingsministeriet - blandt andet fordi anlægget ikke kunne leve op til kravene om renhed i forhold til genanvendelse til fødevareemballager.

Vil have én spand

Det har imidlertid ikke fjernet debatten om affaldssorteringen, og i slutningen af sidste år blev folkebevægelsen 1spand.nu skabt - en bevægelse der blandt andet har fået tilslutning af bornholmske Søren Pind.

– Som de fleste ved, interesserer jeg mig for en stærk, velfungerende infrastruktur. Hvad enten det gælder vandtryk, energisikkerhed eller affaldshåndtering. Og sagen er, at det danske affaldssorteringssystem er en skandale, der er til ulempe for mange, særligt nogle af de svageste af vore borgere, lød det fra Søren Pind, da han indtrådte i bevægelsens bestyrelse.

Ifølge Dansk Folkeparti vil én spand gøre hverdagen lettere og mere overskuelig for alle.

De mener, at den nuværende affaldssortering er både kompliceret og tidskrævende, hvor især ældre, børnefamilier og borgere i etagebyggeri oplever det som en unødvendig belastning at skulle håndtere op til 10 forskellige typer affald. Det skal derfor være muligt at etablere central maskinel sortering, hvis en kommune mener, det er rentabelt og giver mening, lyder det i forslaget.

Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti skal behandles første gang i Folketingets miljøudvalg den 28. maj.

Delte meninger

Central affaldssortering anvendes blandt andet med succes i Norge, hvor man ligesom i Danmark havde kildesortering af plast i en lang årrække.

Her gjorde man sig den erfaring, at alt for meget af plasten havnede i restaffaldet, og jo mere plast, der ikke blev sorteret ordentligt, desto mindre blev genanvendt.

Derfor kom vores nordiske venner på, at det er maskiner og ikke mennesker, der skulle sortere plast. Maskinerne skulle samtidig også smelte og behandle plast, så det kan genanvendes. Og det gav hurtigt pote. Tal fra Grønt Punkt Norge fra 2017 viste, at i en kommune, hvor man havde et sådant eftersorteringsanlæg, samlede man 17,7 kilo plastaffald ind pr. indbygger. I Oslo, der ikke havde sådan et anlæg, samlede man bare 3,4 kilo plast ind pr. indbygger.

Tidende har dog tidligere talt med Thomas Fruergaard Astrup, der er professor hos DTU Miljø med ekspertise indenfor affald og ressourcer, herunder miljørigtig genanvendelse, og ifølge ham kan man ikke bare overføre andre landes forhold direkte til de danske.

– Kigger man på tværs af Europa, er der rigtig mange forskellige måder at gøre det på. Men fordi indholdet af affaldet også er forskelligt, så kan man ikke bare tage lidt fra Norge eller lidt fra Holland for den sags skyld og så sige, at det også gælder for Danmark. Sådan er virkeligheden ikke. Der er ikke de nødvendige tal til rådighed, så man uden videre kan sammenligne med danske forhold, sagde Thomas Fruergaard Astrup.