Leif har aldrig lært noder: Jeg spiller bare

Leif Sonne Hansen fra Rønne har spillet musik, siden han som seksårig fik en harmonika.

– Jeg har aldrig lært at spille efter noder. Jeg skal bare høre en melodi, så går det ud i fingrene. Jeg spiller bare.

Det har Leif Sonne Hansen gjort, siden han var seks år og fik en klaverharmonika af sin far. Flere generationer bornholmere har lært ham at kende fra utallige fester og andre arrangementer, hvor Leif har underholdt på sin harmonika.

– Jeg har nogle gange spillet til et bryllup, og så er jeg vendt tilbage for at spille, når der har været konfirmation eller sølvbryllup i familien.

Så længe har Leif Sonne Hansen været med. Han er netop fyldt 75 år og er fortsat aktiv som spillemand, selv om det er slut med at spille i timevis til de store bornholmske familiefester.

– I gamle dage kunne jeg spille til spisningen fra klokken 18, og bagefter skulle der spilles op til dans. Det var lidt hårdt at komme hjem klokken to om natten og skulle op igen klokken seks for at gå på arbejde.

– I vore dage bliver jeg spurgt, om jeg kan komme og spille til sangene under spisningen, i tre-fire timer. Så smutter jeg, og de sætter noget andet musik på over telefonen. Men der er jo ingen, der danser som i gamle dage. Det er en helt anden musik, siger Leif Sonne Hansen.

Det hele værd

Da det gik hedest til var Leif Sonne Hansen ude at spille mindst et par gange om ugen. Han husker en gang, hvor en kollega blev syg i konfirmationstiden, så Leif måtte ud at spille fire-fem dage i træk.

– Det var sjove tider, for der var en helt anden stemning. Det var de gode gamle melodier, som man kan spille. Det kan man jo ikke med den moderne musik, siger han.

– Min far spillede også harmonika, og vi har spillet sammen i Harmonikahorrana. Men så tænkte jeg, at jeg har jo en rytmeboks, så jeg selv kunne tage ud at spille. Det begyndte jeg på, da jeg var omkring 20 år.

Leif Sonne Hansen har spillet med skiftende makkere gennem årene. Preben Flinck, Finn Bidstrup, Bendy Haagensen, Kai Munch, remser han op.

I dag spiller han i Øens Musikanter.

– Vi er 10-12 stykker, der mødes to gange om måneden. Det er skide hyggeligt.

Han har Kim Mortensen som sin faste makker, og de tager blandt andet ud på de bornholmske plejecentre, og de spiller til "Danseminder for demenspersoner" i Ældre Sagen.

– Det er skide sjovt, også selv om vi spiller for demente. De kommer ud at danse, og de kan synge med. De kan ikke huske, hvad de spiste i går, men de gamle melodier kan de. Det er det hele værd, siger Leif Sonne Hansen.

Leif Sonne Hansen holder sig i form med både fodbold og bordtennis. Foto: Holger Larsen

Fra Borgergade

Leif Sonne Hansen er født i Borgergade i Rønne.

– Jeg er den ældste af syv søskende. Jeg har en bror, der hedder Finn, resten er piger. Min far var fisker. Han fiskede fra Rønne sammen med sin bror. Da han holdt op med at fiske, blev han vodbinder.

Men du skulle ikke være fisker?

– Nej, så søstærk var jeg ikke.

Hvilke drømme havde du om, hvad du ville?

– Jeg tænkte ikke så meget på det. Nu havde jeg musikken.

– Jeg tog realeksamen og startede som 17-årig på slagteriet som kontorelev. Jeg sad med svineafregningerne. Efter 12 et halvt år kom jeg ud på den anden side og arbejde på vægten, hvor det var mig, der sendte alle oplysninger ind til kontoret. Der var en masse data om grisene, som skulle tastes ind, og det skulle gå stærkt. Det var hårdt at stå op i så mange timer ved vægten, men det var gode tider, siger Leif Sonne Hansen om det arbejde, som i dag er automatiseret.

Han gik i 2011 på efterløn efter 44 år på slagteriet.

Fodboldspilleren

Musikken har fyldt meget i Leif Sonne Hansens liv, og fodbolden har fyldt næsten lige så meget. Ligesom lillebroren Finn har Leif spillet mange kampe på Vikings bedste hold.

– Jeg spillede venstre wing, og vi var i 3. division øst. Jeg husker en gang, vi var ovre at spille mod Frem i Valby. Så hoppede den tidligere landsholdsspiller Leif Printzlau op og ramte sit knæ ind i min hofte. Hold da op, hvor det gjorde ondt. Vi skulle i Tivoli bagefter. Der sad jeg på en bænk, for jeg kunne ikke bevæge mig.

Kom du ikke på hospitalet?

– Nej, nej. Jeg tog til lægen, da jeg kom hjem, og jeg gik til nogle behandlinger for at få rettet op på hoften. Men jeg kan stadig mærke det, når jeg har været ude at spille for meget. Men jeg har været forskånet. Jeg har hverken brækket ben eller arme, men har haft ledbånd- og meniskskader.

Leif Sonne Hansen spiller stadig fodbold med de gamle kammerater. Nu på lille kunstgræsbane, hvor der ikke skal løbes så meget. Så er der lidt hygge bagefter, og nogle gange har Leif harmonikaen med.

– Jeg skal have meget ondt i knæene for at blive væk fra fodbold, siger han.

Gift med nabodatteren

Leif Sonne Hansen er gift med Jane.

– Jane var nabodatteren, som boede på den anden side af plankeværket, i Skindergade, og vi har haft guldbryllup.

De har boet i Kabbelejeløkken i Rønne siden 1981.

– Vi har to børn – Brian i Frederikssund og Stine her i Rønne. Vi har fire børnebørn, alle drenge, slutter Leif Sonne Hansen.

Leif Sonne Hansen var omkring 10 år, da hans mor tilmeldte ham et program i Danmarks Radio, som søgte efter musikalske børn. Arkivfoto