Pava får trusler for museumstekst

Poul Pava er stadig ked af, at kunstmuseet ikke ville have ham og Pamela Anderson. Nu frygter han læsere.

– Hallo Kristoffer. Jeg er blevet truet på grund af den artikel om, at jeg skrev, at det Rø museum burde skubbes i havet. Jeg har fået et anonymt brev, hvor der står - øjeblik Kristoffer. Der står:

'Hvem har ansat dig på Tidende, og hvor har man gravet dig op henne. Du skulle have skrive- og taleforbud eller bare graves ned igen, der hvor de gravede dig op. Hilsen nogen der er trætte af dit univers'.

– Hvad tænker du chef? Det er jo trusler på livet. Hvem fanden vil grave mig ned?

Ro på Pava. Jeg ser det ikke som trusler. Der er bare altid nogle, der vil være på tværs. Sådan er det i avisverdenen.

– Nej Kristoffer. Det er trusler, og det jeres skyld. Hvad hvis jeg begynder at lide af posttraumatisk stress, fordi jeg er bange for, at nogen følger efter mig og vil grave mig ned. Det har jeg aldrig prøvet før det her. Hvis jeg får stress, så er det en arbejdsskade, som Tidende har påført mig, og så vil jeg have sygedagpenge. Ja!

Nej Pava, du er selvstændig, så det er ikke os, du skal rette henvendelse til men virk.dk. Tag den nu lige med ro. Jeg får selv masser af mails, hvor folk vil af med mig og alle her på avisen. Forleden opfordrede thehandleren til at hetze mig på facebook, så stik bare piben ind, som man siger i avis-verden. Det frie ord kost lidt.

– Er du måske blevet truet med at blive gravet ned for eksempel. Det, syntes jeg, er i den grove ende af den skalaen, og nu har jeg måske også fået stress på grund af det. Vi kan slå to fluer med et smæk og halvere i den regning på 20.000 kroner, så jeg kun skylder 10.000 for de elendige annoncer. Nu har I sendt en inkasso mere. Hvad fanden sker der på Tidende?

Vi har en aftale om, at du skulle levere et stort billed, og så er vi kvit, som vi talte om. Hvor vidt er du med det?

– Jeg kan ikke male, når jeres læsere begynder at true mig. I kan købe noget maling i Tiger og så selv gå i gang med at male - eller også må du sende skejser forud, som jeg altid får – ellers: Ren og hop med det maleri.

Det gider jeg ikke høre mere på Pava. Du skylder nogle penge til os: Færdig. Enten laver du det billede eller også betaler betaler du afdrag. Det kan vi godt finde ud af. Det andet gider vi ikke høre mere om nu Pava.

– Jeg skal have erstatning fra Tidende, hvis jeg får stress. Det er jeres skyld, at folk truer mig.

Jamen det får du ikke. Færdig Pava, med den snak. Jeg skal desværre løbe.

– Nå, så nedlægger jeg bare arbejdet ligesom ude på Jensens vaskemaskine fabrik.

Ja, gør du det Pava. Nu ska jeg altså løbe.

– Det er ikke meget medfølelse, man får fra jer. Det kan man da tydeligt høre - desuden var det kun for sjov, at jeg skrev det med, at kunstmuseet skulle skubbes ud i havet. Det var for sjov Kristoffer. Det var ikke alvorligt ment.

Jeg skal desværre løbe nu Pava. Farvel.

– Da vi i sin tid havde Pamela Anderson i København sammen med mig, foreslog jeg at lave en udstilling deroppe i Rø, og så ville hun gerne komme over og åbne den. Det sagde de nej til de bonderøve. Der kunne de ellers have fået det museum på det helt store verdenskort. Men det ville man ikke. Det er derfor, jeg er sur på dem og skrev det sgu. Skubbes i havet nemlig. Hallo chef det da en ommer fra dem af, syntes du ikke?

Farvel Pava. Der er en masse mennesker, der har spurgt ind til den svane, Hr Schwann, der går rundt ude ved maskingården hos Tage. Kan du ikke skrive lidt om den i stedet for. Den hører jo ikke hjemme her på denne årstid. Undersøg hvorfor den er her helt alene på andet år?

– Nå, den jeg var fandme lige ved at køre ned forleden. Men det undersøger jeg chef. Men få dem lige til at bremse den inkasso okay?

Dut dut dut dut

– Hallo Kristoffer?