LÆSERBREV
De fleste af os bruger ikke vores antenner mere, da radio- og tv-signaler hentes på anden vis. Få vil påstå, at en antenne forskønner et hus – tværtimod. Vi opfordrer derfor alle til at nedtage antenner, der ikke bruges mere (også af hensyn til potentielle stormskader).
Det vil pynte gevaldigt i gadebilledet – tage og skorstene – i vores fine byer til glæde for både øboer og gæster.
Kan man ikke klare det selv, er der professionel hjælp at hente til rimelig betaling for eksempel hos nogle af øens tv-forhandlere.
Hjælp med at forskønne din by.
Rønne Byforening
Suzanne Ringsted, på vegne af bestyrelsen