Når mennesker er værre end dyr

SYNSPUNKT | DEBAT | Torsdag 12. januar 2023 • 19:31
Af:
Peter Aage Bak
Slappegade
Rønne
SYNSPUNKT | DEBAT | Torsdag 12. januar 2023 • 19:31

Barnet er ikke kvindens krop. Det er sig selv med eget hjerte, blod og lemmer.

 

Her til foråret bygger svalerne rede til deres æg og unger. De gamle svaler flyver rundt for at finde myg og andet til deres dejlige afkom. I Vestjylland graver ulvene huler, så de og deres unger kan holde varmen, og de samler ind, til ungerne selv kan gå på rov.

Men vi mennesker 'fjerner' mange af vore børn, mens de er i 'hulen'. Nu foreslås det, at man kan vente med at 'fjerne' barnet, til det er 18 uger henne. I DR1's Aftenshowet viste man billede af et sådant 18 uger gammelt foster/barn. Tydeligt, at det var langt på vej.

Og det kan man få 'fjernet' med god hjælp af sygeplejerske og læge på vores fine hospitaler. Selvsagt gratis.

Modsig mig nu ikke med 'kvindens ret til sin egen krop'. Den ret har hun selvsagt. Nemlig til at undgå samleje. Men barnet er ikke kvindens krop. Det er sig selv med eget hjerte, blod og lemmer.

Vi er ved at ødelægge vort samfund. Vi er langt værre end dyrene.

FÅ ABONNEMENT