Lokalpolitiske pseudodiskussioner
Vi har nyligt kunnet læse, at mange bornholmere får ret i deres ankesager imod kommunens indstillinger og afgørelser, hvilket klart beviser, at BRK's økonomi ikke kan leve op til den regelmæssige service og omsorg for borgerne.
BRK's økonomiske situation spiller naturligvis også stressende ind på kommunens ansatte i administrationen og i plejesektoren, der har for meget at lave på for kort tid. Dette medfører naturligvis flere stresssygemeldinger oveni de årstidsbestemte symptomer.
Politisk gør det ikke situationen meget bedre for medarbejderne i plejesektoren, at BRK roder rundt med at ændre på plejeteamstrukturen for at få den for lave økonomi til at hænge bedre sammen.
I den stående situation imellem Ældrerådet og BRK's Social- og Sundhedsudvalgets formand flyver argumenterne i alle og ingen retninger, og ingen parter eller læsere forstår det, fordi det er symptomer der diskuteres, og ikke de faktiske årsager til symptomerne. Ikke engang kommunalforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, kan forstå hvad der foregår.
Når BRK's krybbe er tom, så bides politikerne, og borgernes interessegrupper og hele Bornholms befolkning lider også af det, og det er, hvad der er humlen i denne aktuelle og mange andre sager også.
Vi har bornholmske politikere, der ikke kan kvinde og mande sig op over for landspolitikerne og Folketinget, og på det kraftigste protestere over den ulige statslige behandling af Bornholm.
Denne landspolitiske underdanighed i kommunalbestyrelsen og BRK's administration medfører en lang række af lokale pseudodebatter med diverse beskyldninger, der ikke kan adresseres, fordi man rent faktisk diskuterer symptomer og ikke hovedårsagen til disse, nemlig den statslige økonomiske diskrimination af Bornholm.
Indtil denne underdanighed i kommunalbestyrelsen og BRK ændres til en decideret statslig protest, kan kommunens politikere over en kam lægge skylden på sig selv og deres tilknyttede udvalgsområder.
Bornholmske politikere er for tiden ganske enkelt for underdanigt slappe til at styre bornholmske anliggender og er dermed selv årsag til Bornholms akutte problemstillinger.
Sådan har det været lige siden kommunesammenlægningen, og derfor har alle sager hobet sig op i en kollektiv pukkel, der stresser både de kommunalt ansatte, politikerne, og Bornholms borgere.
Vågn da for filan op, politikere!
Ivars analytiske klumme
Ivar Nielsen er født 1945 i Stavelund, Knudsker og opvokset i Rønne, og han gennemførte hele 7 år i Folkeskolen og så var det ud at tjene penge på diverse jobs. Siden 1987 har Ivar tilflyttet og opholdt sig på Nordlandet. Ivar er ikke traditionelt uddannet men har haft nogle traditionelle spirituelle oplevelser som har ledt ham ind på hans store interesseområde om Helleristningernes betydning for naturbefolkningerne, og den filosofiske videnskabelige afdeling der kaldes ”Sammenlignende Mytologi”, hvor han har Skabelseshistorien som sit speciale. Denne interesse har også bredt sig til den moderne naturfilosofiske og videnskabelige afdeling om Kosmologi og Kosmogoni, fortællingen om verdens indretning i småt og stort og hvordan mennesker lever i samklang i denne fantastiske indretning. Dette er Ivar Nielsens base for hans personlige og offentlige tilgang til nutiden og dens politiske problematikker.
Folkeskolen er det vigtigste


Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration