Nord Stream 1 og Nord Stream 2 er ramt af alvorlige lækager, der får Østersøen til at boble og millioner af liter gas til at stige op. Bornholm er ikke i fare sundhedsmæssigt efter udsivningen af gassen. Beredskabet er på plads og måler luften, der ikke er sundhedsfarlig. Men den voldsomme aktivitet, der tilsyneladende skyldes meget kraftige sprængninger mandag, tegner desværre rigtig skidt for vores sikre og civiliserede verden.
Med gassen fossende op af Østersøens bund er der skabt stor forvirring og delvis frygt i vores vestlige verden og på vores dejlige ø. De to gasledninger var ikke i brug til at forsyne Europa fra Rusland, som de er bygget til. Den ene er aldrig kommet i brug, og den anden har Rusland selv lukket for formentlig for at skabe den energikrise, vi i øjeblikket kigger ind i. Dermed er der ingen, der mister gas som følge af de tre alvorlige lækager. Men ustabiliteten i Østersøen er blevet en smule større. Nato-krigsskibe er på vej, og myndighederne er i alarmberedskab.
Putins Rusland har indtil nu haft en interesse i af destabilisere den vestlige verden til egen vinding