Fra Folkemødets hjemstavn kan vi vise hele landet, at vi mener Folkemødets tanker alvorligt året rundt, og at vi også lader handling følge ord.
Modsat hvad man indimellem hører, fører de schweiziske afstemninger heller ikke uansvarlige beslutninger med sig. Schweizerne har tværtimod forkastet et forslag om seks ugers ferie om året i stedet for fire. Forskningen viser også, at økonomien er bedre og væksten højere i de schweiziske kantoner, hvor man stemmer om mest. Om det skyldes de mange afstemninger kan måske så være en anden historie, men i hvert fald forholder det sig sådan.
I Danmark har vi været mere fodslæbende. Eller rettere: Kommunerne har. Uden at ret mange ved det, blev der for tre år siden ellers åbnet for, at de danske kommuner kan holde ikke bare vejledende (som DF foreslår det i sagen om elkøretøjerne) men også bindende folkeafstemninger. Lige siden har landets kommunalbestyrelser så bare sørgeligt forsømt at bruge det værktøj, som de her blev givet. Særligt med tiden kunne flere folkeafstemninger sikkert ellers føre til mindre politikerlede og mere aktivt involverede borgere. At stemme om mere ville også tage en helt konkret konsekvens af, at danskerne faktisk interesserer sig for politik og gerne vil have indflydelse, men bare mindre og mindre kan se sig selv i de pakkeløsninger, som partierne tilbyder os.
Men hør nu: Hvad man ikke har formået i resten af Danmark, kan vi gøre på Bornholm. Fra Folkemødets hjemstavn kan vi vise hele landet, at vi mener Folkemødets tanker alvorligt året rundt, og at vi også lader handling følge ord. Årlige folkeafstemninger (lad os nu bare starte stille) ville gå landet rundt, styrke en fortælling om Bornholm, der allerede findes, og måske ligefrem tiltrække tilflyttere. "Vil du tages alvorligt? Så flyt til Bornholm". Man behøver ikke en gang nogle dyre bureauer for at finde et rammende slogan.