To tendenser i tiden gør det svært. Den første er svær at gøre noget ved, for den drejer sig om, at også lopperne er gået på nettet. Bornholm har hele tre netportaler for hvad der førhen nok var blevet solgt som lopper. Og hvad er der ikke at holde af: Annoncen er gratis, købere sender en sms og betaler via mobilepay. Den eneste indsats består i stille sine sager ude foran hoveddøren.
Den anden tendens derimod...den er både mere alvorlig, men heldigvis også til at handle aktivt på. Den handler om mangel på frivillige. Weekendens store tilløbsstykke i Knudsker krævede cirka 100 mand M/K, og det var så bare til at afvikle selve markedet. Forud var gået endnu mange flere timer, hvor mange af de samme frivillige havde kørt rundt og samlet sagerne ind. Nok godt det samme, at ingen har sat sig ned og regnet timelønnen ud.
Hvad vi her ser er Bornholms helt store, ja faktisk altoverskyggende problem kogt ned til loppestørrelse: De ældre, der har båret i årtier, går nu fra – og de unge er der ikke i det omfang, der skal til, hvis alt skal køre videre, som vi hidtil har kendt det. Problemet er nøjagtigt det samme for Østersøjazz, der nu også er truet, og igen: Vi har desværre temmelig sikkert ikke set det sidste her.
For snart fire år siden gjorde den dengang nye kommunalbestyrelse da også det her kolossale problem til afsætsrampe for hele sin bærende vision for den valgperiode, der nu snart er gået: Visionen om at blive nogle flere til at løfte i en fart. Men i dag må man sørgeligt sande, at som visionen levede i kraft af tidligere viceborgmester Anne Thomas, døde den også med hende, da hun hurtigt forlod kommunalpolitik. Så sent som for et år siden var det såmænd kun højlydt larm og en ekstra pose penge, der i sidste sekund fik reddet Tilflytterservice, den eneste reelt fungerende indsats for, at vi kan blive så mange som 42.000 på Bornholm om snart bare seks år.