Leder: Hilsen til Søren

Man gætter næppe meget galt, hvis man tror, at alt for tidligt afdøde Søren Christensen havde grebet til det store cykelløb Postnord Danmark Rundt i fald han havde været her endnu og skulle skrive dagens leder. Og gætter man på, at han også havde skrevet en om emnet undervejs i løbet, så holder det gæt sikkert også i mål.

De ledere skrev Søren Christensen fra selve løbskaravanen. Danmark Rundt var en fast del af ferien, og han holdt meget af den her uge om året, hvor han færdedes frit omkring det bornholmske cykelhold under et af holdets største togter i sæsonen.

Det bornholmske hold viste farverne flot under dette års Danmark Rundt.

Talte man tilfældigvis med ham undervejs, fik man en vældig begejstret mand i røret. Og ellers var begejstringen intakt, når han var hjemme igen. "Så I Quaade, hold nu kæft, det var fantastisk!" nærmest råbte han op ad trappen, knapt nok inde af døren, det år hvor Rasmus Quaade blev en samlet nummer 2 for det daværende Team BHS-Almeborg Bornholm. Den slags højdepunkter havde Søren Christensen et sjældent blik for, og han holdt af at fylde sin bagside med dem.

De må nøjes med lidt mindre i år, men så meget er dog ved det gamle, at det bornholmske cykelhold (nu under navnet BHS-PL Beton Bornholm) også i år så rigeligt har gjort sig fortjent til lidt hæders-hieroglyffer herfra. Endnu en gang har holdet nemlig vist Bornholms farver frem på smukkeste vis.

Længe skulle det ikke en gang tage. På første etape til Esbjerg røg Frederik Irgens Jensen afsted i det rigtige udbrud, blev nummer 2 i første bakkespurt og vandt så den anden, så der vupti var en bornholmsk baseret rytter i bakketrøjen efter første dag. Man må skrive det sådan, for Irgens er faktisk sydsjællænder, men trøjen er jo den samme, født eller førd.

Kun en enkelt dag holdt det, men pyt, for på anden etape tog Emil Toudal bare over, denne gang en indfødt bornholmer. Hele to gange var han i udbrud uden at få etapens fighterpris af den grund. Den bliver hver dag givet til etapens mest synlige rytter, og det skulle man jo nok mene, at Toudal havde været. Om ikke andet er der jo noget autentisk bornholmsk over at blive lidt overset af høje herrer, så lidt historisk vingesus (og en ordentlig masse vigtig tv-tid) kunne rønneboen da tage med sig fra sine flotte togter.

Og allerede dagen efter og sørme også igen på fjerde etape viste Toudal så bornholmsk trodsighed med udbrud igen begge dage. Da de to sidste udbrud gik afsted på tredje etape, var det første gang i løbet, at der ikke var en bornholmsk rytter med, i høj grad også værd at notere. På fjerde etape kom der også bakkepoint med, så Team BHS-PL Beton faktisk tog både anden- og tredjepladsen samlet i kampen om den prikkede trøje.

På negativsiden: Faktisk kun en enkelt ting, til gengæld var det grimt, da Martin Toft Madsen styrtede alvorligt på anden etape og måtte syes i hovedet.

Det bornholmske hold viste farverne flot, og mens vi nu er ved farver, blev også holdets kommende trøje præsenteret undervejs. Og pink kan jo godt være flot, men kære venner, hvorfor ikke rød og grøn? Glæd os nu bare i pink i næste sæson, men derefter må det da være tid til de rigtige farver.

I skal ikke gøre det af den grund. Men den idé havde Søren også holdt af.