Leder: De to Bornholm'er

Selv borgmester Thomas Thors (S) var påvirket af, hvad han læste, da han onsdag eftermiddag godkendte en meget vigtig skrivelse, som regionskommunen stod lige over for at sende til Indenrigsministeriet. I dagens avis kan De se, om De får den samme oplevelse, for vi har valgt at lægge hele brevet frem.

Eller "brevet" og "brevet": Formelt er der tale om et skema, som kyndige folk hos kommunen har udfyldt. Formålet har været at søge ikke mindre end 70 millioner kroner fra Indenrigsministeriets pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Ministeriets ansøgningsskema giver landets svageste kommuner højst 1000 anslag til at svare på hvert af en god håndfuld spørgsmål. 1000 anslag er meget, meget lidt – og her handlede øvelsen altså om at lægge Bornholms problemer frem på en måde, der gerne skulle udløse en ordentlig pose penge.

Det kommunale Bornholms allerstørste problemer kommer væltende ud som skeletter fra et skab på én gang i et brev, som kommunen netop har skrevet til Indenrigsministeriet.

Den svære opgave har kommunens betroede folk fået løst vældig dygtigt. Den knappe plads betyder bare også, at alle det kommunale Bornholms allerstørste problemer her kommer væltende ud som skeletter fra et skab på én gang.

For Thomas Thors var det hele kendt stof. Alligevel oplevede han at blive beklemt og forstemt undervejs. Det virker voldsomt at se Bornholms største kvaler kogt ned til Maggi-terning eller Pixi-bog. Som en alt for stærkt krydret ret eller et glas saftevand med alt for meget koncentrat.

Problemet er bare, at det hele er sandt. Dokumenteret i tal og statistikker bliver vi alle her mindet om præcis hvor svært den her kommune har og ikke mindst får det med at levere en ordentlig velfærd i en situation, hvor antallet af både børn og ældre vokser meget hurtigt på få år – og hvor Bornholms virksomheder samtidig kæmper for at tiltrække de folk, som de har brug for.

I avisen i dag får borgmesteren blandt andet det spørgsmål, hvad han tror, at man ville tænke, hvis man læste kommunens ansøgning – og den var det første, som man nogensinde læste om Bornholm.

– Så tror jeg, at man ville tænke, at der er to Bornholm'er: Et, hvor der er en rivende udvikling. Og så et, hvor der er nogle virkelig store udfordringer, svarer Thomas Thors.

Og det er jo rigtigt: Det første Bornholm er mad-artisterne, iværksætterne, Folkemødets ø. Meget rigt beskrevet er det, vi har med al ret fejret det behørigt i de seneste år.

Nu er det helt, helt nødvendigt, at vi alle vender blikket mod det andet Bornholm, det kommunale Bornholm. Det er en størrelse, der kæmper og lider, tynget af nogle vilkår, som den ikke er herre over selv, men som den er nødt til at forholde sig til, fordi bunker af love fortæller hvad børn og ældre og også mange andre har krav på i en kæmpe lang række af situationer. De ender har kommunen så svært ved at bringe til at mødes, at behovet for ekstra hjælp fra staten altså nu kan gøres op til 70 millioner kroner næste år.

Til efteråret er der kommunalvalg. Til den tid, i tiden indtil da og hvert eneste minut i tiden efter bør alt det her betyde, at vi alle spørger os selv, hvad vi hver især kan gøre for, at vi kan blive nogle flere på Bornholm. Valget i november bør kun handle om det ene emne, for bliver vi ikke nogle flere i en fart, kan alt andet være lige meget. Vi skal allesammen være Rune Holm.