Sådan søger kommunen om 70 millioner kroner fra staten

Regionskommunen søgte onsdag om 70 millioner kroner fra Indenrigsministeriets pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Kommunen søgte beløbet ved at udfylde et særligt skema fra ministeriet, der gav kommunen højst 1000 anslag som svar på hver rubrik.

Her er regionskommunens svar i fem af rubrikkerne.

Beskriv kommunens væsentligste begrundelser for ansøgningen

Vi ser ind i en større ubalance på mindst 100 millioner kroner, hvorfor der søges om mindst 70 millioner kroner for at opnå balance i budgettet. Som udgangspunkt skal den øgede finansiering kunne dække pris- og lønfremskrivningen samt den demografiske fremskrivning. Men det er ikke tilfældet, hvorfor det ansøgte beløb er nødvendigt

Bornholms skæve aldersfordeling øger presset på økonomien, da andelen af ældre i befolkningen er stor i forhold til andelen af børn, unge og erhvervsaktive. En fremskrivning af arbejdskraftbalancen viser, at vi vil mangle kvalificeret arbejdskraft indenfor en kort årrække. Og Bornholm placerer sig med et socioøkonomisk indeks i 2021 på 108 blandt de dårligst stillede kommuner, når man kigger på kommunens relative udgiftsbehov.

Der arbejdes målrettet på at forbedre situationen gennem store strukturelle og administrative omstillingsprocesser – en proces, der kræver tid og massive investeringer.

Beskriv kommunens demografiske og socioøkonomiske situation

Trods et positivt knæk i 2020 er befolkningen de seneste 10 år faldet med cirka 1.750 personer, svarende til en nedgang på 4,2 procent mod en vækst på landsplan på 4,7 procent. Befolkningssammensætningen og udviklingen fordelt på aldersgrupper er meget skæv.

Primo 2021 var 38 procent af befolkningen 60 år eller derover, i 2032 forventes andelen at stige til 41 procent. Store årgange forventes at træde ud af arbejdsmarkedet, og kommunen nyder derfor ikke godt af løftet af enhedsbeløbene i de demografiske kriterier i udligningen.

Sammenlignet med andre kommuner havde Bornholm den syvende laveste andel af 0 til 16-årige i 2020. For de 17 til 29-årige den niende laveste andel i 2020. Samtidig er Bornholm blandt de 10 kommuner med den højeste andel af +80-årige i 2020.

Beskriv kommunens aktuelle økonomiske situation

Bornholm har en af landets højeste skatteprocenter.

Den gennemsnitlige likviditet var 6.891 kroner pr. indbygger ultimo 2020 og fortsat en del under landsgennemsnittet på 9.050 kroner. Der forventes træk på kassebeholdningen til anlæg i 2022 og frem.

Det udsatte børneområde er under pres, og udgifterne til børn og unge med særlige behov var 20.818 kroner pr. 0 til 17-årig i 2020, til sammenligning var gennemsnittet i hele landet 14.283 kroner. Bornholm er nummer 11 (på listen) over de kommuner med højeste udgifter pr. 0 til 17-årige.

Ældreområdet er under et demografisk pres, hvor en større analyse af organisationen og et vedvarende arbejde med den rehabiliterende organisation (hvormed flere ældre trænes op til at klare mere selv, red.) skal sikre mest mulig værdi af den økonomiske ramme. Udgifterne til ældre samt voksne med særlige behov lå i 2020 på 18.867 kroner pr. indbygger, og her er Bornholm i top-10 over de kommuner med højeste udgifter og væsentligt over landsgennemsnittet.

Beskriv kommunens generelle økonomiske vilkår

Der ses med bekymring på, om befolkningsudviklingen kan føre til, at grundlaget for at opretholde samfundet med det nuværende serviceudbud vil være til stede om få år.

En stor udfordring er den faldende arbejdsstyrke, hvor der nu ses rekrutteringsudfordringer i flere brancher. Frem mod 2033 forventes arbejdsstyrken reduceret med knapt 9 procent.

Befolkningen ligger højt i forhold til risikofaktorer indenfor sundhedstilstand, herunder mange kronisk syge. Vi ligger lavt indenfor sociale forhold samt et lavt uddannelsesniveau. 23,1 procent af de 25 til 64-årige er uden en erhvervsuddannelse mod et landsgennemsnit på 17,5 procent.

Disse faktorer medvirker til, at en stor del af befolkningen er på overførselsindkomst eller førtidspension. Andelen af førtidspensionister udgør 10,6 procent af de 17 til 64-66-årige, på landsplan er tallet 5,6 procent. Udgidten til førtidspension pr. 17 til 64-66-årige var 14.561 kroner (pr. indbygger om året, red.) mod landsgennemsnittet på 7.269 kroner. Generelt udgjorde nettoudgiften til forsørgelse 23.130 kroner pr. 17 til 64-66-årige mod landsgennemsnittet på 15.000 kroner, hvilket er landets fjerde højeste niveau.

Eventuelle supplerende bemærkninger

Udfordringer på velfærden påvirker mulighederne for at beskytte og bevare unikke dele af infrastrukturen. Kommunen har i flere år arbejdet med omstilling af havnene fra fiskeri til andet erhverv. Havnenes vedligeholdelse er under pres på grund af klimaforandringer med voldsommere og længerevarende storme samt øgede havvandsstigninger.

Fokus i de kommende år er at få alle havnene op på et passende sikkerhedsmæssigt niveau i forhold til generel vedligeholdelse samtidig med at have fokus på fremtidssikring af havnene (udgift over 80 millioner kroner).

Befolkningssammensætningen betyder aktuelt, at der indenfor en kortere årrække vil være behov for at investere i nye daginstitutioner og plejecentre. Samtidig med at der er et stort investeringsefterslæb for offentlige bygninger og anlæg, da investeringerne gennem mange år har været lavere end den løbende slid og ælde, da der har været fokus på at holde hånden under kernevelfærden. Vi ligger blandt de 10 kommuner, der har mindst byggeaktivitet i kroner pr. indbygger.