Leder: Båret ind eller ud?

LEDER

Så kom vi så vidt. Hovedaktørerne i november måneds kommunalvalg bliver de ventede: Borgmester Thomas Thors for Socialdemokratiet og gruppeformand Søren Schow for Venstre. Tillykke til dem begge.

Det indledende primærvalg, ville det hedde i USA, slap Thors ganske fint fra: To tredjedele af de 236 afgivne stemmer blandt Bornholms medlemmer af Socialdemokratiet er et helt udmærket mandat, der sætter Thomas Thors i stand til troværdigt at sige, at han har baglandet med sig, før det går løs.

Hvad Thors også kunne have sagt, men nu enten er for beskeden eller for erfaren til at sige, er det, at hans 154 stemmer i urafstemningen også viser rimelig bredt fodslaw bag hans måde at forvalte sit genvundne borgmesterembede. Dumpet blev han i hvert fald ingenlunde efter nu godt et par måneder, hvor han lagde hårdt ud med at fyre kommunens koncerndirektør og siden blev mest testet i offentligheden, da Sverige lukkede ned i februar. Den permanente korridor er der ikke endnu, men Thomas Thors bedyrer, at der bliver arbejdet hårdt på at få den etableret, og alt i alt har det rakt for de fleste af Bornholms socialdemokrater.

Thors' strategi har hidtil i store træk været at sætte sig op på Winni Grosbølls ryg i det lønlige håb, at den er bred nok. I den forbindelse må man bare minde om, at den tidligere borgmester ikke måler over 170 centimeter og ikke ville nå stort længere end til let myggevægt, hvis hun skulle overveje en fritidsinteresse som bokser

Hvor langt ud, Thomas Thors vil række i november, vil forblive et særdeles godt spørgsmål indtil da. Klart nok noget længere end til de 148 krydser ved valget for snart fire år siden, men hvor mange han kan få af Winni Grosbølls 5.447 vælgere ved et svagt valg for både hende selv og partiet er lige nu en sag, hvor det ene gæt er lige så godt eller skidt som det andet. Sikkert er kun, at der ikke kan sættes noget selvfølgeligt lighedstegn mellem den interne støtte, som Thors nu har fået – og den langt bredere støtte, der bliver brug for, hvis han skal blive siddende som borgmester.

Thomas Thors vandt på lange stræk urafstemningen i eget parti på at markedsføre sig som den sikre, erfarne hånd på rattet. Som Winni Grosbølls fortrolige, der i virkeligheden havde mere at sige og mere at gøre med den populære borgmester end nogen af dem fortalte, da Grosbøll stadig sad på kontoret. Og dermed også som Winni Grosbølls mest naturlige afløser og den bedst egnede til at føre hendes relativt få, men på den anden side også ret store uafsluttede projekter i mål.

Thors' strategi har hidtil i store træk været at sætte sig op på Winni Grosbølls ryg i det lønlige håb, at den er bred nok. I den forbindelse må man bare minde om, at den tidligere borgmester ikke måler over 170 centimeter og ikke ville nå stort længere end til let myggevægt, hvis hun skulle overveje en fritidsinteresse som bokser.

I november skal der meget mere til, for fornemmelsen er klart, at vælgerne vejrer morgenluft og ønsker noget nyt. Præcis som Venstre ikke leverede det, gør Socialdemokratiet det nu heller ikke. De politiske værksteder skal i gang begge steder, hvis valget ikke skal blive en overraskelse af både de sjældne og de fæle.