Kritikken af Knud Andersen går ikke på hans forsøg på at stoppe museumsbyggeriet. Alle, der har fulgt bare det mindste med i debatten de senere år, er jo fuldt bevidste om, at Knud Andersen ikke har været enig i de demokratiske beslutninger, der har ført frem til det sted, hvor vi står i dag. Kritikken går ene og alene på, at Knud Andersen åbenbart føler sig så magtfuldkommen, at han mener sig berettiget til at rette henvendelse til en række fonde, som han i øvrigt ikke har nogen relationer til, for at forsøge at ændre deres beslutninger om at støtte museumsbyggeriet. Og den kritik går tilsyneladende helt over hovedet på Knud Andersen.
Knud Andersen skriver, at han mangler svar på en række spørgsmål. Her er han igen tendentiøs og spørger: "Hvorfor den bornholmske kulturhistorie skal være et vedhæng til kunstmuseet". Hvis Knud Andersen havde orienteret sig i projektet, ville han vide, både at den bornholmske kulturhistorie ikke bliver et "vedhæng", men en stor selvstændig del af byggeriet, ligesom han ville vide, at hvis man skulle have valgt hans foreslåede løsning, ville det for mange år siden have krævet et kommunalt engagement på mere end 100 mio. kr. Desværre hørte vi hverken dengang eller nu Knud Andersen argumentere for et sådant træk på kommunekassen. Og mon ikke Knud Andersen lykkeligt har glemt både arkitektkonkurrence og den lange række af fejlslagne forsøg på at finansiere er udbygning af Bornholms Museum i Sct. Mortens Gade.
At museumsledelsen, der som det også fremgår af regnskaberne for de to museer, selv skaffer mere end halvdelen af museernes drift og nu også selv har fremskaffet langt hovedparten af anlægsudgifterne, har tænkt sig om og ræsonneret sig frem til, at det både anlægs- og driftsmæssigt ville være særdeles omkostningsfyldt at skulle drive to selvstændige publikumsbetjeninger med frontpersonale, undervisningslokaler, café m.v. og i stedet optimerer driften samtidig med, at kunstmuseet får en særdeles tiltrængt bygningsmæssig udvidelse og en opdatering af blandt andet et mere end 30 år gammelt opvarmnings- og klimasystem, er åbenbart også forbigået Knud Andersens opmærksomhed.
I forhold til Knud Andersens spørgsmål om seværdigheder og udsultningen af Rønne, har han tydeligvis ikke opdaget, at Bornholms Museum driver og fortsat vil drive både Erichsens Gaard og Hjorths Fabrik i Rønne, der siden Knud Andersens tid som amtsborgmester jo er stærkt udvidet og renoveret blandt andet med udstillinger i hele den gamle direktørbolig.