Kritikken går helt hen over hovedet på Knud Andersen

Et læserbrev af Knud Andersen i Tidende med overskriften: "Det handler ikke om min person", har af redaktionen fået mellemrubrikken: "Knud Andersen svarer på kritikken af hans forsøg på at stoppe museumsbyggeriet".

Kritikken af Knud Andersen går ikke på hans forsøg på at stoppe museumsbyggeriet. Alle, der har fulgt bare det mindste med i debatten de senere år, er jo fuldt bevidste om, at Knud Andersen ikke har været enig i de demokratiske beslutninger, der har ført frem til det sted, hvor vi står i dag. Kritikken går ene og alene på, at Knud Andersen åbenbart føler sig så magtfuldkommen, at han mener sig berettiget til at rette henvendelse til en række fonde, som han i øvrigt ikke har nogen relationer til, for at forsøge at ændre deres beslutninger om at støtte museumsbyggeriet. Og den kritik går tilsyneladende helt over hovedet på Knud Andersen.

Knud Andersen skriver, at han mangler svar på en række spørgsmål. Her er han igen tendentiøs og spørger: "Hvorfor den bornholmske kulturhistorie skal være et vedhæng til kunstmuseet". Hvis Knud Andersen havde orienteret sig i projektet, ville han vide, både at den bornholmske kulturhistorie ikke bliver et "vedhæng", men en stor selvstændig del af byggeriet, ligesom han ville vide, at hvis man skulle have valgt hans foreslåede løsning, ville det for mange år siden have krævet et kommunalt engagement på mere end 100 mio. kr. Desværre hørte vi hverken dengang eller nu Knud Andersen argumentere for et sådant træk på kommunekassen. Og mon ikke Knud Andersen lykkeligt har glemt både arkitektkonkurrence og den lange række af fejlslagne forsøg på at finansiere er udbygning af Bornholms Museum i Sct. Mortens Gade.

At museumsledelsen, der som det også fremgår af regnskaberne for de to museer, selv skaffer mere end halvdelen af museernes drift og nu også selv har fremskaffet langt hovedparten af anlægsudgifterne, har tænkt sig om og ræsonneret sig frem til, at det både anlægs- og driftsmæssigt ville være særdeles omkostningsfyldt at skulle drive to selvstændige publikumsbetjeninger med frontpersonale, undervisningslokaler, café m.v. og i stedet optimerer driften samtidig med, at kunstmuseet får en særdeles tiltrængt bygningsmæssig udvidelse og en opdatering af blandt andet et mere end 30 år gammelt opvarmnings- og klimasystem, er åbenbart også forbigået Knud Andersens opmærksomhed.

I forhold til Knud Andersens spørgsmål om seværdigheder og udsultningen af Rønne, har han tydeligvis ikke opdaget, at Bornholms Museum driver og fortsat vil drive både Erichsens Gaard og Hjorths Fabrik i Rønne, der siden Knud Andersens tid som amtsborgmester jo er stærkt udvidet og renoveret blandt andet med udstillinger i hele den gamle direktørbolig.

Endelig forsøger Knud Andersen at diskvalificere arkitekten med en bemærkning om, at hvis han er den dygtigste, ville han også være det i en arkitektkonkurrence, og at undertegnede skyder ham i skoene, at han ikke kan lide arkitekten. Jeg ved ikke, hvor eller hvornår jeg skulle have sagt det. Jeg har aldrig interesseret mig det fjerneste for, om Knud Andersen kunne lide arkitekten. Jeg har på et tidspunkt påtalt, at det var og er fejlagtigt, når Knud Andersen påstår, at jeg valgte James Carpenter, fordi han havde fået Velux Daylight Award. Vi indledte samarbejdet med James Carpenter i 2006, fordi han generelt betragtes som en af verdens førende arkitekter i lyssammenhæng, og samme år præsenterede vi de første skitser til udvidelsen af kunstmuseet med en afdeling for lys. James Carpenter modtog siden The Daylight Award i 2010, så mon ikke vi snart kan blive fri for at høre, at vi valgte ham for at "lokke" Velux til at støtte projektet.

Knud Andersen skal dog have ret i en enkelt ting. Han anfører helt korrekt, at hvis museumsforeningen eller Bornholms Regionskommune selv kunne finansiere byggeriet, ville der ikke være behov for at bede fondene om hjælp. Det ville dog nok være urealistisk at afvente en sådan overflod på Bornholm, og derfor forbliver det dybt kritisable og udemokratiske stadig, at Knud Andersen henvender sig til fondene i et forsøg på at stoppe et projekt udenfor hans indflydelse. At han hellere havde set en anden løsning, er vist klart for enhver.

Tænk hvis han havde arbejdet for det som amtsborgmester.

• Knud Andersen om kritik: Det handler ikke om min person