Kongemord, knivstik og kynisme – hold nu op!

Det er vel lidt svært at lave et bredt forlig, hvis de andre parter har forladt forhandlingsbordet og nægter at forhandle?

Jeg undres meget over den dækning og folkestemning, der kom som følge af sidste uges budgetforlig imellem Socialdemokratiet, Venstre og Enhedslisten.

Forligspartnernes ord beskriver, at deres intention var at tale sig til rette på enkelte dele af budgettet, som de var enige om, og altså havde flertal for, inden at de ville returnere til plenumforhandlingerne.

Det er naturligvis den ene side af sagen. Men jeg forstår ikke, hvorfor Enhedslisten skulle accepteret en forringelse af normeringerne i daginstitutionerne, at arbejdstidsaftalen med lærerne ville blive opsagt og at seks ud af syv biblioteker fremadretter skulle være ubemandede, når der nu var flertal for et udmærket budget uden disse markante forringelser.

Jeg forstår ikke, hvorfor forligspartnerne bliver beskyldt for ikke at ønske et bredt forlig, når det var borgmesteren, som afslutter budgetforhandlingerne, selvom forligspartnerne gentagne gange bad borgmesteren om at genoptage forhandlingerne.

Det tyder da på det modsatte, at forligspartnerne ønskede et bredt forlig og dermed ønskede at fortsætte forhandlingerne på trods af, at allerede have flertal. Men det er vel lidt svært at lave et bredt forlig, hvis de andre parter har forladt forhandlingsbordet og nægter at forhandle?

Sagen må vel være, at borgmesteren fejlfortolkede situationen og handlede overilet.

Det kan ske for enhver, men det fik den konsekvens, at han endte med at udvandre fra sin egen første budgetforhandling, og så fortsatte de andre partier sådan set bare arbejdet. Og tak for det!

Så lad os lige skrue ned for alt den drama, og lad os så få kigget på, hvad der egentligt bliver vedtaget.