Kig op fra regnearket. Kig ud i fremtiden

Kig op fra regnearket. Kig ud i fremtiden
Michael Stoltze er en af medunderskriverne på debatindlægget. Arkivfoto: Claus Garde Bergmann
SYNSPUNKT | DEBAT | 11. JUN • 05:30
Af:
Helle Bay Eriksen
Michael Stoltze
Kim Kock-Hansen
Christian Prip
Danmarks Naturfredningsforening
SYNSPUNKT | DEBAT | 11. JUN • 05:30

Regeringsgrundlaget varsler store forandringer for dansk landbrug. Det giver anledning til bekymring på Bornholm – men også til at stille et vigtigere spørgsmål: Hvordan bliver øen blandt vinderne i den omstilling, der allerede er begyndt?

Slagteriet i Rønne er i dag en vigtig arbejdsplads. Mange bornholmske familier er direkte eller indirekte afhængige af landbruget og fødevareerhvervet. Derfor skal bekymringen tages alvorligt.

Men ansvarlig ledelse handler ikke kun om at reagere på en aktuel krise. Den handler også om at forberede sig på en fremtid, der allerede er på vej.

Omlægning

Regeringsgrundlaget varsler en omfattende omlægning af dansk landbrug. Mere natur. Højere dyrevelfærd. Lavere kvælstofudledning. Færre pesticider. Nye prioriteringer i landbrugsstøtten.

Fra Danmarks Naturfredningsforenings side er det en udvikling, som vi hilser velkommen.

Vi ønsker mere plads til naturen. Vi ønsker at reducere belastningen af vores vandmiljø. Vi ønsker færre pesticider i landskabet og drikkevandet. Vi ønsker højere dyrevelfærd.

Derfor hilser vi også ambitionen om en gradvis omlægning af dansk landbrug velkommen – herunder en udvikling, hvor der produceres færre grise end i dag.

Omstillingen kommer ikke nødvendigvis i morgen. Men retningen er tydelig.

Derfor er det måske på tide, at vi stiller et andet spørgsmål end blot: Hvordan redder vi slagteriet?

Måske skal vi i stedet spørge: Hvordan sikrer vi, at Bornholm bliver blandt vinderne i den omstilling, som hele fødevareerhvervet står overfor?

Fremtiden er allerede begyndt

Det interessante er nemlig, at Bornholm allerede har mange af de byggesten, som andre steder misundeligt kigger efter.

Vi har som ø et stærkt fødevarebrand forankret i Gourmet Bornholm. Vi har Bornholmergrisen og producenter, der arbejder med bælgfrugter og nye afgrøder. Vi har et internationalt fyrtårn som Kadeau. Vi har naturturisme. Vi har en energiø på vej. Vi arbejder med en Unesco Biosfære-ansøgning. Og vi har en lokal Grøn Trepart, der har defineret et af Danmarks mest ambitiøse natur- og udviklingsprojekter: Det Bornholmske Højland.

Fremtiden skal ikke importeres til Bornholm. Mange af byggestenene findes allerede.

Fra modstand til medskabelse

Omstillingen af landbruget bliver ikke alene drevet af markedet. Den udspringer af en bred samfundsudvikling, hvor natur, miljø, rent drikkevand, et sundt havmiljø og dyrevelfærd er blevet vigtigere for rigtig mange danskere.

Det afspejler sig nu i den politik, der formes på Christiansborg, og som over tid vil påvirke både støtteordninger og rammevilkår.

Derfor bør Bornholm ikke bruge sine kræfter på at kæmpe imod udviklingen. Vi bør bruge kræfterne på at få mest muligt ud af den.

Fremtiden

Det handler ikke om afvikling. Det handler om udvikling

Fremtidens Bornholmergris kan byde på endnu større værdi - ikke nødvendigvis større volumen. Slagteriet kan fortsat spille en vigtig rolle gennem øget forædling og stærkere kvalitetsprodukter.

Samtidig står Bornholm med en mulighed for at understøtte og tiltrække mennesker, der aktivt ønsker at arbejde med fremtidens fødevareproduktion. Rundt omkring i Danmark findes unge landmænd og iværksættere, som ønsker at arbejde med regenerativ dyrkning, grøntsagsproduktion og lokale kvalitetsfødevarer.

Mange af dem mangler adgang til jord, netværk og etableringsmuligheder. Bornholm bør undersøge, hvordan vi kan tiltrække flere af dem. Og hvordan vi kan hjælpe bornholmske landmænd med at omstille til fremtidens muligheder.

Tiltrækning og nye muligheder

Campus Bornholm kunne måske spille en rolle gennem praktik- og uddannelsesforløb - gerne i samarbejde med uddannelsesinstitutioner i resten af landet og landbrugets organisationer?

Vi ved, at Bornholm får flere naturarealer i fremtiden. Vi ved også, at biodiversiteten kræver store græssende dyr og aktiv naturpleje. Derfor bliver der brug for flere mennesker, virksomheder og landbrug, som kan løfte den opgave. Naturforvaltning, naturpleje og naturformidling kan blive et styrket erhvervsmæssigt ben for øen.

Energiøens investeringer kan på sigt åbne nye muligheder for fødevareproduktion, der udnytter lokal energi og infrastruktur.

Et valg om fremtidens Bornholm

Tidendes leder 4. juni pegede på, at regeringsgrundlaget kan give Bornholm en stærkere kommunal økonomi gennem bedre udligning og nye indtægtskilder. Det ville være godt nyt. Flere penge i kassen kan være med til at styrke vores muligheder for at udvikle Bornholm.

Måske fortsætter slagteriet mange år endnu. Måske gør det ikke. Det er i sidste ende ikke en beslutning, der træffes på Bornholm.

Men hvordan Bornholm vælger at forberede sig på fremtiden - det er vores beslutning.

Derfor er det måske på tide, at vi løfter blikket. Kigger op fra regnearket. Og kigger ud mod det Bornholm, vi ønsker at skabe i 2040.



Følg debatten på facebook!

INDENFOR

Nu styrer Linda Hodda
EKSKLUSIV | ABONNENT

Nu styrer Linda Hodda

En spontan mail, og pludselig stod Linda Olsen som leder af Folkehuset Hodda.
Oliekongen nyder sit nye liv
EKSKLUSIV | ABONNENT

Oliekongen nyder sit nye liv

Manden bag rapsolie-eventyret på Lehnsgaard.
FÅ ABONNEMENT