Kaas: Tid til at rense historien

De nye oplysninger om "frihedskæmperen" Karl Edvard Nielsen fortsætter med at få konsekvenser. Vi kan heller ikke lade stå til.

Hvordan håndterer vi vores helte og vores fælles historie, når nye oplysninger vender op og ned på vores opfattelser? Hvornår griber vi ind – og hvornår vælger vi at se imellem fingre?

De spørgsmål er blevet aktuelle i forbindelse med den opdaterede version af historien om Karl Edvard Nielsen, manden, som vi i mange år troede var frihedskæmper, men som i dag ser ud til endegyldigt at være stemplet som landsforræder.

Han får nu fjernet sin gravsten i Mindelunden på ydre Østerbro i København. Det har man besluttet i Kirkeministeriet, fordi Nationalmuseet har gransket sagen og ikke fundet belæg for, at de nye oplysninger om manden skulle være usande.

Det er forfatteren Martin Q. Magnussen, der har gravet historien om Karl Edvard Nielsen frem og fortalt den i et kapitel i sin bog om Sven Hazel. Forfatterens nye, banebrydende oplysninger har sat den bornholmske frihedskæmper, som vi troede han var, i et helt nyt lys, og det har altså betydet, at Karl Edvard Nielsens navn er blevet taget op i mange sammenhænge.

På Bornholm er han nævnt sammen med sande helte på soklen af Johannes C. Bjergs Davidstatue på Christianshøj i Almindingen. Hans navn står godt nok skrevet med forbogstavet C, og vi troede længe, at dét var den eneste fejl. I dag er vi blevet klogere, og vi må nok erkende, at det er en fejl i sig selv, at han overhovedet står dér.

Så hvad gør vi? Vi bør jo bruge dette som en lejlighed til at rense vores historie, at ære de ægte helte og sikre, at Christianshøj – som man gør det i Mindelunden – forbliver et sted, hvor sandheden sejrer. Derfor er vi nødt til at gøre noget.

Men løsningen er måske ikke nødvendigvis at troppe op med hammer og mejsel og begynde at hugge "Carl Edvard Nielsen" ud af stenen. Måske kan vi opsætte et messingskilt, som fortæller om udviklingen, således at vi kan være tro mod vores historie og vise, at vi er klar til at indrømme og tage ved lære af vores fejl.

Det står klart, at vi ikke bare kan lade som ingenting.