Julefred
Bornholm er en juleoase, som føles meget længere fra verdens konflikter, end vi i virkeligheden er.
Det' sørme, det' sandt, december. Julemåneden er over os, og den er kommet forrygende fra land med julemarkeder en masse at gå op opdagelse i, og sidste uges dalende sne lagde lige de sidste procenter oveni: Vi har lavet en decideret juleoase på Bornholm.
De lokale producenter og kunsthåndværkere har forvandlet de bornholmske julemarkeder til en skattekiste af unikke gaver og lækre delikatesser, og tager man for eksempel et smut forbi øens største julemarked, Bornholms Julemarked i Nexø, bugner det med autentisk kvalitet. Fra smukt designede juleornamenter til dejlige dekorationer og velsmag – vi har det hele, og vi gør juleindkøbene til en fornøjelse.
Julen er i gang, og intet signalerer som bekendt begyndelsen på julen mere end den traditionsrige juletræstænding. Rønne havde i torsdags dækket op med gratis risengrød og julemusik til alle, og traditionen tro blev begivenheden et af årets helt store tilløbsstykker. Den varme glød fra juletræet skaber ikke kun en visuel fest, men spreder også en følelse af fællesskab og glæde på tværs af generationer. Så selv om det er bidende koldt derude, holder vi hjerterne varme og stemningen høj.
Vi har det med andre ord helt utrolig godt på vores privilegerede breddegrader, og derfor er julemåneden også en anledning til at sende en ekstra tanke på langfart til områder, hvor højtiden bliver fejret under ganske andre vilkår. I weekenden blev der – ud over juletamtam og bjældeklang – også disket op med demonstrationer for permanent våbenhvile mellem Israel og Hamas. En våbenhvile kan ingen vel være imod, men derfra stopper enighederne desværre ofte, og konflikten i mellemøsten skaber lige nu spændinger og fjendtlighed blandt venner – også her på fredelige Bornholm.
I julen handler det om at dele glæden og omsorgen med andre og vise solidaritet med dem, der har brug for ekstra støtte. Det gælder selvfølgelig i familien, blandt vores mindre privilegerede medborgere, blandt ensomme og mennesker i sorg og blandt vores ældre. Og så blandt mennesker i konfliktramte områder.
Lad os huske dét og dem, når vi går på fredfyldt jagt i den lækre bornholmske julebuffet.
Folkeskolen er det vigtigste


Ejn sæksara
Et sæt bestående af en stor snaps og et lille glas øl. Betegnelsen kommer af, at det kostede seks øre.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration